OK18-forløbet viste, hvor meget en samlet fagbevægelse kan opnå. Ingen tvivler på, at det var solidaritetspagten - musketéreden – der sikrede, at de offentligt ansatte i de næste tre år får lønstigninger, der kan matche de privatansattes.

Det stærkere sammenhold på flere niveauer i fagbevægelsen er et kæmpe plus, som vi alle vil få stor glæde af fremover.

Og som afskaffede det såkaldte privatlønsværn, der gjorde det svært for de offentligt ansattes lønninger at følge med. Resultaterne betød, at der var et meget klart flertal for OK18-forliget i alle større forbund, ligesom stemmedeltagelsen var rekordhøj.

Jeg beklager meget, at lærerne ikke fik en arbejdstidsaftale. I de næste tre år skal en kommission se på spørgsmålet, og i den tid har lærerne fortsat den ekstremt fleksible arbejdstid, som indgrebet i 2013 påtvang dem, og som truer med at sprede sig til andre faggrupper. Men det ændrer ikke på, at lønstigningerne og ikke mindst afskaffelsen af privatlønsværnet er markante resultater, der vidner om, at fagbevægelsen stod stærkt under OK18.

Sammenhold og aktive medlemmer

Det skyldes både, at forbundene stod meget tættere sammen end tidligere, og at flere og flere fagforeningsmedlemmer undervejs i forløbet selv begyndte at handle og ofte deltog i aktiviteter på tværs af de forskellige faggrupper. Samtidig viste de mange meningsmålinger, at de offentligt ansatte havde en meget stor opbakning i den øvrige befolkning og dermed også blandt de privatansatte. Det stærkere sammenhold på flere niveauer i fagbevægelsen er et kæmpe plus, som vi alle vil få stor glæde af fremover.

Midt under overenskomstforløbet fik vi så også en ny hovedorganisation, da LO og FTF besluttede at slå de to organisationer sammen. Beslutningen havde ikke direkte noget med OK18 at gøre, men jeg synes, at overenskomstforløbet bekræfter, at det var rigtigt at skabe en ny stor hovedorganisation. Der er simpelthen mere og mere, der samler og mindre og mindre, der skiller, når det gælder LO’s og FTF’s faggrupper. Det understregede OK18-forløbet, og på den måde har den nye hovedorganisation fået den bedst mulige start, hvor vi i praksis har oplevet, at sammen står vi stærkere.

Nu gælder det budgetterne

Det er godt, for den voksende ulighed og de konstante besparelser på velfærdsordningerne viser, at vi har brug for en stærk og markant fagbevægelse, der kan forsvare almindelige menneskers levestandard. Det gælder ikke mindst, når kommuner og regioner til efteråret skal lægge deres budgetter.