Det er vigtigt at få taget et opgør med den kontrol- og markedsstyring af den offentlige sektor, der har skabt et stadigt større og dyrere bureaukrati. Og som betyder, at offentligt ansatte eksempelvis social- og sundhedspersonale, pædagoger og lærere bruger alt for meget arbejdstid på bureaukratiske opgaver.

Stadig flere forstår, at kontrol- og markedsstyring af de offentligt ansatte og borgerne ikke kan fortsætte. 

Både privat og offentligt ansatte har brug for en offentlig sektor, hvor man kan være tryg, når man afleverer sit barn i daginstitution eller siger farvel til sin gamle mor, når man har besøgt hende på plejehjemmet. I dag suger bureaukratiet og bureaukratiske opgaver desværre alt for mange ressourcer, der burde være brugt på børnenes voksenkontakt eller de ældres pleje.

Desuden betaler alle lønmodtagere jo skat, modsat visse andre, der placerer dem i skattely. Både offentligt og privat ansatte har krav på, at deres skattepenge bliver brugt fornuftigt og ikke på skemaer, kontrol og mistillid.

Heldigvis forstår flere og flere, at kontrol- og markedsstyring af de offentligt ansatte og borgerne ikke kan fortsætte. I Aarhus Kommune taler de om at tænke kommunen forfra, og senest har Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen argumenteret for, at politikerne skal vise de offentlige ansatte mere tillid.

Udviklingen er ikke mindst sket efter, at engelske forskere dokumenterede, at 30 år med New Public Managements såkaldte effektiviseringer, kontroltiltag, præstationsledelse og udliciteringer ikke, som ellers lovet, havde gjort den engelske offentlige sektor bedre og billigere, men tværtimod dyrere og dårligere.

Herhjemme vil de fleste nok skrive under på, at eksempelvis ældreplejen ikke er blevet bedre, fordi de stadigt nøjere udvalgte ældre borgere kan få lov til at vælge, om det er kommunen eller private firmaer, som skal levere den stadigt mere skrabede hjemmepleje, som kommunen har bevilget borgerne.

Tilsvarende vil de færreste nok mene, at de utallige tilfredsmålinger har gjort daginstitutioner, skoler eller plejeboliger bedre.  Eller at diverse management-positive politikker, strategier og pressemeddelelser fra stat, regioner og kommuner har skabt eller afspejler en reel positiv samfundsudvikling.

Alligevel skal vi ikke forvente, at New Public Management-tankegangen forsvinder af sig selv.  Eksperter i offentlig ledelse er ofte glade for resultatstyring og kontrol, fordi det netop er disse værktøjer, de er eksperter i. Og bureaukratiske opgaver vokser på velfærdsområderne, fordi disse opgaver er de bureaukratiske ledelseslags kerneopgaver, og fordi det er ledelsen, som bestemmer, hvad der er vigtigt.      

Lønmodtagerne må gøre op med, at samfundet bliver styret bureaukratisk.  Og her vil vi møde modstand. Ikke mindst fordi, der er mennesker, der lever – og lever godt – af bureaukratiseringen.