Mandag i sidste uge udkom så rapporten fra arbejdsgruppe to under FN’s Klimapanel. Det blev endnu engang fastslået, at klimaændringer vil have drastiske konsekvenser – ikke kun for naturen – men også for samfundets funktioner og menneskers muligheder og velbefindende.

I virkelighedens verden er der dog meget ringe lydhørhed over for Klimapanelets advarsler.

Det skyldes ikke mindst, at der nu er klare og synlige tegn på, at klimaændringerne påvirker natur, fødevareforsyning, infrastruktur og sundhed. 

Det bliver kun værre

Det er især den øgede frekvens af ekstremer, der skaber store skader, og som gør klimaændringer meget omkostningskrævende, også med hensyn til tilpasning. Klimapanelets rapport peger entydigt på, at dette blot bliver værre fremover, og dermed må det være langt mere hensigtsmæssigt at forebygge klimaændringerne end at tilpasse os dem. 

I virkelighedens verden er der dog meget ringe lydhørhed over for Klimapanelets advarsler. Det virker også som om, den stadige strøm af sådanne rapporter bare drukner i strømmen. Rapporten fik således kun cirka en dags tids opmærksomhed i medierne. Så har alle gjort deres pligt, og vi kan komme videre med alt det, der ligger meget tættere på befolkningerne end de store og langtrækkende problemstillinger.

Hvad nytter rapporter

Dette stiller store spørgsmålstegn ved nytten af flere rapporter om klimaændringernes omfang og konsekvenser. Det turde nu være bøjet i neon, at menneskeskabte klimaændringer er reelle, omfattende, skadelige og meget omkostningskrævende – ikke alene for kommende generationer, men også for vores nuværende samfundsøkonomi.

Alligevel sker der på den store bane stort set intet for at modvirke klimaændringerne. Investeringer i energiinfrastruktur baserer sig stadig langt overvejende på fossile brændsler. Det betyder at vi også i mange år fremover vil have bundet os til betydelige udledninger af CO2. Vi er godt og grundigt på vej til at øge den globale middeltemperatur med godt 4 grader, bare i dette århundrede. Desværre er der hverken befolkningsmæssig opbakning eller politisk vilje til at vægte fremtidige generationer på samme niveau som den nuværende.