Præsident Obama besøgte ikke EU af bekymring for befolkningen i Ukraine. Han frygter ikke, at de baltiske lande vil blive opslugt af Rusland. Han har et grundlæggende mål. Han vil benytte den nuværende situation til at styrke USA-imperialismens globale interesser og dominerende rolle. Magtspillet om Ukraine og Krim er toppen af et isbjerg. 

Også Rusland spiller med de militære muskler i disse uger. Men inden man lader sig løbe over ende af krigsretorikken, bør man notere sig, at der ikke er udgydt en dråbe blod i Krim.

Der er ingen aktuel fare for en krig mellem Vestmagterne og Rusland. USA og dets allierede oppuster bevidst trusselsbilledet, senest under Obamas besøg i EU i sidste uge.

Rusland omringes

Ifølge det svenske fredsforskningsinstitut (SIPRI)  er de russiske militærudgifter 13 procent af de amerikanske og 33 procent af EU's. Det er USA og dets allierede der har benyttet enhver anledning til at omringe Rusland – ikke omvendt. Begivenhederne i Ukraine kan kun forstås i dette lys.

Det er USA og dets allierede der målrettet har benyttet enhver anledning til at omringe Rusland – ikke omvendt. 

Den økonomiske krise raser og har frarøvet millioner af mennesker i EU deres eksistensgrundlag. Fagbevægelsen er under voldsomt pres. Demokratiet angribes. Arbejdsløsheden vokser. Obama proklamerede i Bruxelles, at Rusland truer de landvindinger, der har været i den vestlige verden.  

Han og hans europæiske allierede ønsker, at folkene retter deres frygt og frustration mod Rusland. De håber folkene vil glemme, at det er den kriseplagede kapitalisme i den vestlige verden, som truer både vores hverdag og fremtid. Derfor præsenteres NATO igen som europæernes redningskrans, selv om det er en møllesten om vores hals.

Ny dagsorden

Efter en lang periode med spændinger mellem USA og EU, senest på grund af afsløringen af USA spionage mod EU, er der nu pludselig en ny dagsorden.   

USA kræver, at EU indfører sanktioner mod Rusland. Det er en billig omgang for USA selv, men for EU-landene, herunder Danmark, kan økonomiske sanktioner mod Rusland få endog meget store konsekvenser. Rusland har en af Europas største økonomier og har en milliardimport, også fra Danmark. Hvis de økonomiske forbindelser mellem EU og Rusland fryses ned, vil USA blive relativt styrket.

USA kræver, at EU frigør sig fra olie og gasimporten fra Rusland. I dag leverer Rusland en meget stor del af den samlede energi til EU-landene. En økonomisk gigant som Tyskland er afhængig af Ruslands gas.

Med den langsomme udvikling af den alternative energi i EU, vil et sådant amerikansk krav betyde, at EU enten skal øge importen af olie fra lande i Mellemøsten, som kontrolleres af USA, eller øge importen af skifergas fra USA. Også en sådan udvikling vil styrke USA  og øge den europæiske monopolkapitals afhængighed af USA.

USA kræver, at NATO spiller en større rolle i det globale magtspil. Anvendelse af militære midler i det globale magtspil vil styrke USA i kraft af dets globale militære overmagt. I NATO er det USA, der spiller 1. violin.

I det omfang det lykkes for USA at benytte den nuværende internationale situation til at styrke NATO, vil det tilsvarende styrke USA's globale magt. Konkret sker det i disse dage ved at vikle de østeuropæiske lande tættere ind i NATO's aggressive spind, blandt andet ved at udstationere danske kampfly i de baltiske lande.