I Folketinget forhandler regeringen med de borgerlige partier om detaljerne i den vækstpakke, som regeringen har fremlagt. Regulært set er det en nyliberal erhvervspakke, som både vil sænke selskabsskatten med tre procentpoint og svinge pisk og nedskæringer over den offentlige sektor, helt i finanspagtens ånd.

Med velvalgt sans for timing offentliggjorde Dansk Industri (DI) i sidste uge en analyse fra konsulenthuset Boston Consulting Group, der konkluderer, at yderligere 64.000 industriarbejdspladser vil forsvinde i Danmark frem mod 2020. Med det afsæt kræver erhvervslivet og de borgerlige nu yderligere sænkning af skatter og afgifter.

Ned med reallønnen

Der er en bred koncensus om, at arbejderklassens realløn skal sænkes i endnu en årrække. Truslen om arbejdsløshed skal banke fagbevægelsen på plads og give et alibi for nye offentlige nedskæringer og lavere overførselsindkomster.  Pengene skal bruges til igen at forgylde erhvervslivet med nye skatte- og afgiftslettelser. Det er en ensartet proces i hele Europa, hvor selskabsskatten har kurs mod bunden.

De borgerlige partier modtog regeringens erhvervspakke med kyshånd. De lægger gerne stemmer til at forringe både SU og kontanthjælpen, for at give erhvervslivet skattelettelser. Men de vil have mere. De er begejstrede over, at regeringen nu med hård hånd gennemfører indgreb og nedskæringer, som en borgerlig regering ikke selv mente, den havde styrken til at lægge frem. 

Dansk Industris største medlemmer melder om rekordhøje overskud.

Dansk Industris største medlemmer har været mere optaget af at udbetale udbytte til aktionærerne, end i investeringer i danske arbejdspladser. De melder om rekordhøje overskud og har udbetalt mere end 50 milliarder til profithungrende aktionærer. De ser erhvervspakken som en mulighed for at få endnu mere og de har intet tænkt sig at yde til gengæld.

Et af krisens kendetegn er en relativ overproduktion af varer, eller med andre ord, der produceres flere varer, end befolkningen har råd til at købe. Denne tendens øges af at den faldende realløn er med til at sænke efterspørgslen. Det betyder igen, at flere arbejdspladser forsvinder. De offentlige besparelser  og fyringen af over 30.000 offentligt ansatte er yderligere med til at forværre krisen. Danmark er blevet meget hårdt ramt af krisen og den nyliberale politik der føres, fordi tre ud af fire danske arbejdspladser producerer til et kriseramt hjemmemarked.

Job flytter til udlandet

Danske monopolers investeringer i udlandet er høj og voksende. Siden 1965 er der nedlagt mere end 300.000 produktionsarbejdspladser i Danmark. Siden 2008 er der flyttet 65.000 produktionsarbejdspladser til udlandet. Krisen har således ført til en vis afindustrialisering, ikke mindst af produktion, der laves af ufaglært arbejdskraft.   

I virkeligheden betyder den nyliberale politik, at endnu flere virksomheder flytter ud af Danmark, fordi "udlandet kan tilbyde en højere vækst og højere efterspørgsel, end Danmark kan lige nu,” som Marie Hove Pedersen fra DI sagde til Berlingske Business den 17. juli sidste år. Det understreger betydningen af, at Danmark slippe ud af finanspagtens og den nyliberale politiks klør.