Niels Smedegaard Andersen er topchef i A.P.Møller-Mærsk.  I går løftede han pegefingeren og pustede til den krisebevidsthed, der har lagt sig som en dyne hen over den politiske debat. Ifølge chefen for landets største virksomhed må danskerne erkende, at det kun er muligt at bevare velfærd og velstand, hvis arbejderklassens løn sænkes. 

Hvis ikke de ufaglærte går ned i løn, vil deres arbejdspladser flytte til udlandet, fordi danske ufaglærte arbejdere ikke er konkurrencedygtige med hverken indere eller tyskere, lyder det belærende fra direktøren. Han har selv en årsløn på over 20 millioner og ingen planer om lønnedgang.

Det er ikke tilfældigt, at Verdensbanken har kåret Danmark som det femte bedste land i verden at drive virksomhed i. Bedre end noget andet land i Europa.

I Danmark forkæles monopolerne. A.P.Møller- Mærsk er om nogen et eksempel på dette. Koncernens pengetanke bugner af milliardindtægter fra Nordsøolien og lave skatter og afgifter.  Lindøværftet blev lukket og tusinder fyret, da det var mere profitabelt at bygge skibe i Asien. Det er ikke tilfældigt at Verdensbanken har kåret Danmark som det femtebedste land i verden at drive virksomhed i. Bedre end noget andet land i Europa.

Niels Smedegaard repræsenterer storkapitalen og fører klassekamp på overtid. Som så mange andre forsøger han at opbygge en krisebevidsthed, som skal få fagbevægelsen til at kapitulere og arbejderklassen til at resignere.

Slå det fast med syvtommersøm: Der er ingen sammenhæng mellem lave lønninger og høj beskæftigelse. De lande i Europa, hvor lønnen er højest, har generelt  også den højeste beskæftigelse. I Danmark, hvor reallønnen er raslet ned i årevis, har det på ingen måde haft en afsmittende eftekt på beskæftigelsen. 

Lavere løn giver arbejdsgiverne højere profit. Lavere løn betyder færre skatteindtægter, det vil sige færre penge til at finansere velfærden med. Reallønsfald betyder mindre forbrug, lavere efterspørgsel og dermed nye fyringer i de virksomheder, der ikke kan afsætte deres varer.

Det er lige præcis nogle af de indbyggede modsætninger, som kapitalismen ikke kan løse.