Kapitalismens krise er langt fra overstået. Det ved man godt på samfundets top. World Economic Forum samler hvert år storkapitalen og dens støtter til møder i Davos.

World Economic Forum arbejder for at advare storkapitalen om, hvad der kan true kapitalismen.

I den anledning har organisationens tænketank i de seneste 10 år udgivet en årsrapport, som peger på de risici, som man mener, den kapitalistiske verden står overfor.  

I år peges der blandt andet på truslen fra stadigt mere ekstreme vejrforhold, manglen på rent drikkevand, flygtningestrømme, terror og masseødelæggelsesvåben.

Man nævner (naturligvis) ikke, at disse problemer – uden undtagelse – er skabt af kapitalismens udbytning og rovdrift og selve den kapitalistiske produktionsmåde.

Årsrapporten konstaterer, at der er en voksende kritik af den kapitalistiske markedsøkonomi, som medfører en stadigt mere skæv fordeling af samfundsrigdommene. Folkene bag rapporten peger på, at netop håndteringen af den voksende ulighed vil afgøre samfundsudviklingen i det næste årti.

Trussel mod kapitalismen

Organisationens formand Klaus Schwab advarer direkte om, at der i dag er betingelser til stede for, at voksende befolkningsgrupper kan få den opfattelse, at de ikke har gavn af den kapitalistiske økonomiske model.

Så er der vist ikke sagt for meget!

I lyset af Brexit og præsidentvalget i USA peger World Economic Forums rapport på tendenser til, at det internationale samarbejde afsvækkes, og at befolkningerne i dag søger at "genfinde deres identitet", som har været "sløret af globaliseringen".

Ligeledes konstaterer rapporten, at den sociale og samfundsmæssige sammenhængskraft er under pres, fordi mange "især ældre og mennesker uden uddannelse føler sig hægtet af udviklingen i deres lande".

World Economic Forum kalder sig selv en organisation, der arbejder for at forbedre situationen i verden. Med sine årsrapporter arbejder organisationen reelt for at advare storkapitalen om, hvad der kan true kapitalismen.

Indbyggede modsætninger

Virkeligheden er, at ikke et eneste af de problemer, rapporten nævner, vil kunne løses indenfor det kapitalistiske systems rammer. Tværtimod er det selve den kapitalistiske produktionsmåde og systemets indbyggede modsætninger, som skaber alle de problemer, som tænketanken rejser. 

Storkapitalens profitter er rekordstore, og produktiviteten stiger. Men efterspørgslen stiger ikke, fordi arbejderklassens andel af de skabte værdier falder. Når der mangler efterspørgsel, investeres der ikke i ny produktion. Profitten udbetales til aktionærerne og bruges til spekulation.  

Efter den dybe krise omkring 2008 overtog staten bankernes gæld for at holde liv i kapitalismen. Samtidigt krævede storkapitalen, at velfærden blev beskåret, for at finansiere skattelettelser til de bedst stillede. Det har blot øget uligheden. Samtidigt betyder det, at den næste krise vil blive endnu dybere, fordi den kapitalistiske markedsøkonomi har ædt sig ind i den offentlige sektor.

Det er værd at huske på i år, hvor vi kan fejre 100 året for Oktoberrevolutionen.