Spillet om finansloven er i fuld gang.

Det er dårligt politisk håndværk fra regeringstoppen, at dagpengespørgsmålet fortsat ligger som en tikkende bombe midt i forhandlingerne om finansloven. Meningsmålingerne og tilkendegivelserne fra græsrødderne burde i bogstaveligste forstand have fået de røde lamper til at lyse i regeringskontorerne. 

Med Venstre i spidsen står de borgerlige partier på spring for enten at sikre en blå finanslov eller vælte regeringen. De ønsker at sætte både Enhedslisten og fagbevægelsen udenfor indflydelse. Alligevel forhandler regeringen  med Venstre om en finanslov, der vil give skattelettelser til erhvervslivet, og lade dagpengesagen forblive uløst.

Desværre er der intet der tyder på, at regeringstoppen lytter til hverken fagbevægelsen eller deres eget bagland.

For Kommunistisk Parti er det helt centralt, at der indgås en aftale om næste års finansloven, som sikrer at ingen arbejdsløse mister deres dagpengeret. Et solidarisk dagpengesystem, som giver de arbejdsløse tryghed, er en hjørnesten i den danske model.  

Hvis titusinder af arbejdsløse mister eksistensgrundlaget efter nytår, får den sociale dumping på det danske arbejdsmarked en ny og meget farlig dimension. En sådan udvikling vil skabe grundlaget for en arme af desperate mennesker, der vil kæmpe for at overleve. Det vil øge presset på reallønnen, som allerede idag er faldende.  Det vil svække fagbevægelsen. Det vil svække de kollektive overenskomster. Det vil få betydning for alle danske arbejdere. Derfor er det så alvorligt at fagtoppen ikke forsøger at mobilisere medlemmerne, for at lægge pres på regeringen.

Desværre er der intet der tyder på, at regeringstoppen lytter til hverken fagbevægelsen eller deres eget bagland.  Akutpakken løser ingenting, fordi arbejdspladserne ikke findes. Det er lidt sniksnak og en pose med varm luft. 

I enkelte kommuner har borgmestrene lovet at komme de langtidsledige til undsætning. Det er positivt og vil helt sikkert kunne redde nogen familier fra katastrofen. Men det grundlæggende problem vil fortsat stå uløst. 

Udviklingen afspejler i hvor høj grad den nyliberale økonomiske tænkning i EU danner både afsæt og ramme for regeringens politiske initiativer, eller mangel på samme.

De ved det godt i toppen af regeringspartierne, men siger det ikke højt. En undtagelse var, da de radikales arbejdsmarkedsordfører, sagde offentligt, at regeringens politik presser reallønnen.  Det er den samme tankegang der lå bag de elendige overenskomster. Det er den samme ideologi der ligger bag regeringens store fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft, selv om arbejdsløsheden er høj.

De ved det godt i SF. Forventningen til at Annette Vilhelmsen ville forsvare de arbejdsløse var med til at sikre hende formandsposten i partiet.  Hvis hendes første handling bliver en finanslov med Venstre, som sikrer skattelettelser til erhvervslivet og lader de arbejdsløse i stikken, skaber det ny uro i partiet. En blå finanslov kan ende med at  presse SF ud af regeringen.

Det nytter ikke at regeringen forsøger at true os eller advare om, at alternativet til S-SF-R vil være at VKO kommer tilbage til magten. De barske politiske kendsgerninger kendes både af de arbejdsløse og alle aktører i det politiske spil. Kernen er regeringens politik. 

Regeringen må træffe et valg i de kommende uger. Den kan lave en rød finanslov med Enhedslisten, som kan skabe opbakning og optimisme, eller den kan lave et nyt forlig med Venstre. Det vil være den sikre kurs mod et historisk valgnederlag for S og SF.