Der var mange, der håbede, at Mette Frederiksen ville betyde et kursskifte i Socialdemokraterne. Men hun har brugt enhver lejlighed i de sidste uger til at understrege, at det ikke er tilfældet.

På Socialdemokraternes sommergruppemøde understregede Mette Frederiksen, at Socialdemokraterne ikke vil indgå politiske forlig udenom regeringen. I stedet appellerede hun til Lars Løkke om at søge "brede forlig", præcist som det skete under den tidligere socialdemokratisk ledte regering.

Min bekymring er tavsheden fra fagbevægelsen og manglen på initiativer.

Mette Frederiksen lover Lars Løkke at levere stemmer til en højredrejet økonomisk politik, sådan som den tidligere regering gjorde det. De må juble i Statsministeriet.

- Vi kan ingenting i Danmark, hvis ikke vi har et stærkt erhvervsliv," lød det forleden fra Mette Frederiksen i et stort interview i Berlingske. Den nye socialdemokratiske formand ønsker, at partiet skal være lige så erhvervsvenligt som de borgerlige partier. 

Hånd i hånd med Lars Løkke Rasmussen vil hun kæmpe for at gøre Danmark til et af EU's kernelande. Hun vil levere stemmer til køb af jagerfly for 30 milliarder og bidrage til NATO's krige. Hun vil stramme og skære, hvor det i øvrigt er nødvendigt for at leve op til bestemmelserne i EU's finanspagt. 

Mette Frederiksen har brugt megen energi på at berolige erhvervslivet, men har hidtil intet konkret lagt frem for at skabe tryghed for de arbejdsløse, for de offentlige ansatte eller det stigende antal flygtninge. 

Socialdemokraterne tabte regeringsmagten, først og fremmest fordi man ikke gennemførte det politiske kursskifte, som man lovede op til forrige valg. I stadet valgte man i fire år at gennemføre alle større politiske aftaler sammen med Venstre. Nedskæring på nedskæring. Den forrige regering sikrede, at Danmark levede op til den finanspagt, som den frivilligt havde tilsluttet sig. Nu lover Mette Frederiksen mere af samme skuffe.

Afvisningen af at benytte et alternativt flertal udenom regeringen, skyldes angiveligt, at Socialdemokraterne vil afsløre, at Dansk Folkeparti ikke er et parti, der garanterer velfærden. Men det er en kurs, der blot vil give Dansk Folkeparti mere vind i sejlene. Det er et partitaktisk spil, som hænger almindelige mennesker ud af halsen.

Kan der for eksempel laves en fornuftig dagpengeløsning udenom regeringen, så er det med at slå til, uanset hvem der leverer stemmerne.

Jeg havde ingen forventninger om, at Mette Frederiksen ville markere sig anderledes, end hun nu har gjort. Min bekymring er manglen på modspil, tavsheden fra fagbevægelsen og manglen på initiativer på landets arbejdspladser. Her skal kimen spire til et politisk pres, der kan skabe den forandring, som så mange brændende ønsker.