11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Solidaritet med kommunisterne i Ukraine

Blogs

Jørgen Petersen
Formand for Kommunistisk Parti
Formand for Kommunistisk Parti og medlem af partiets landsledelse.
Blogindlæg af Jørgen Petersen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 21. maj, 2014, 08:48:48

Solidaritet med kommunisterne i Ukraine

I Ukraine er kommunistpartiets hovedkvarter nedbrændt af fascisterne. Partiets formand har fået frataget taleretten i landets parlament og udsat for både trusler og mordforsøg, da han trak sig som præsidentkandidat i protest imod volden og fascisternes bevæbnede bander. Nu har højrefløjen igangsat en proces for at forbyde partiet, som har 120.000 medlemmer, fordi de frygter at kommunisterne kan forpurre deres planer. Medierne og den danske regering lukker øjnene i forventning om, at overgangsregeringen og de grådige oligarker, vil åbne Ukraine på vid gab for EU og NATO.

I Ukraine er der præsidentvalg på søndag. Landets stridende rigmænd eller oligarker, som de kaldes på de kanter, har kastet Ukraine ud i et ubeskriveligt kaos med aktiv hjælp fra deres allierede i USA, NATO og EU.

Fascisterne sidder med seks ministerposter solidt i den såkaldte overgangsregering, der af vestlige ledere er blevet betegnet som demokrater og forkæmpere for europæiske værdier. Og de er indrulleret i landets nye Nationalgarde, statsanklageren er medlem af Svoboda. I stedet for dialogen har overgangsregeringen sendt hæren mod landets egen befolkning. I gaderne spreder bevæbnede bander rædsel og terror. 

Det leder tankerne hen på de heilende stormtropper i Hitlertyskland, som i øvrigt også er regeringspartiets Svobodas ideologiske forbillede. Sammen med "Højre Sektor" hylder de Stepan Bandera, der fremstilles som Ukraines befrier, der kæmpede med Hitler imod Sovjetunionen, og hvis væbnede styrker myrdede hundredetusinder.

I mandags startede Ukraines regeringen en proces for at få kommunistpartiet forbudt.

Fascistiske bander nedbrændte Fagforeningernes Hus i Odessa. Over 40 mennesker mistede livet. Ingen er blevet retsforfulgt. "Myndighederne" konkluderede, at det var de indebrændte, der selv havde antændt bygningen.

Ukraines Kommunistparti har 32 parlamentsmedlemmer og 120.000 medlemmer. Det har stået i centrum for den fascistiske terror. Oligarkerne ved, at kommunisterne kan true deres forehavende.

Kommunistpartiets hovedkontor i Kiev er nedbrændt. Ingen er stillet til ansvar.

Kommunistpartiets formand Petro Simonenko har fået permanent taleforbud i landets parlament, fordi han fordømte massakren i Odessa. I fredags trak han sig som præsidentkandidat på nationalt tv og erklærede, at kommunistpartiet ikke vil anerkende valget. Så omringede fascistiske bander TV-bygningen og forsøgte at dræbe ham. I mandags startede regeringen en proces for at få kommunistpartiet forbudt,  Arbejderen er foreløbigt det eneste danske medie, som har fortalt denne historie. 

Ukraine har direkte kurs mod et fascistisk samfund, hvor storkapitalens brutale diktatur hersker.