11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Solidaritet mod lockout

Blogs

Jørgen Petersen
Formand for Kommunistisk Parti
Formand for Kommunistisk Parti og medlem af partiets landsledelse.
Blogindlæg af Jørgen Petersen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 12. marts, 2013, 13:43:30

Solidaritet mod lockout

Arbejdsgiverne forventede at lærene stod tilbage, sårbare og alene. Nu breder solidariteten sig. Idag er det lærerne, som står for skud. I morgen er det resten af det offentlige arbejdsmarked.

Kabinepersonale fra SAS foran arbejdsretten i solidaritet med Lærernes Centralorganisation. En flot aktion fra mennesker, der selv har mærket konsekvenserne af et diktat fra finansministeriet. 

De offentlige arbejdsgiveres strategi har fra første færd været aftalt med Bjarne Corydon i Finansministeriet helt frem til arbejdsgiverne varslede lockout mod Lærernes Centralorganisation.  

 Arbejdsgiverne kæmper for en ubegrænset ledelsesret i den offentlige sektor.

I første omgang præsenterede arbejdsgiverne en generel ideologisk offensiv mod alle de offentlige ansatte, krydret med krav om et reallønsfald i endnu en overenskomstperiode. Efterhånden som overenskomsterne faldt på plads, var det stort set kun reallønsfaldet som stod tilbage.

Arbejdsgiverne var tilfredse og fokuserede på deres næste målsætning. De kæmper for en ubegrænset ledelsesret i den offentlige sektor. Lærernes arbejdstidsregler er idag den mest iøjenfaldende forhindring for en sådan udvikling, derfor besluttede arbejdsgiverne, at det var her slaget skulle stå.

Arbejdsgiverne forventede at lærene stod tilbage, sårbare og alene. Derfor var det en streg i regningen, at de øvrige offentlige forbund gjorde godkendelsen af de indgåede overenskomster afhængig af, at der også kom en aftale på plads for lærerne.

KL har i månedsvis tegnet et billede af lærerne som en forkælet og priviligeret gruppe. Men KL's krav om normalisering og modernisering er hverken normale eller moderne. KL vil fjerne varslingsbestemmelser, overarbejdsbetaling og seniorordninger. Ja, man vil ikke engang garantere at lærernes arbejdstid placeres i sammenhængende forløb.

Kravet om flere undervisningstimer betyder dårligere forberedelse og dermed dårligere undervisning. Utilfredsheden og frustrationerne over den forestående lockout både blandt forældrene og i landets kommunalbestyrelser. 

I dag er det lærerne, som de offentlige arbejdsgivere vil tvinge i knæ. Ved næste overenskomst er det hele det offentlige arbejdsmarked, der vil stå for skud. Derfor må arbejdsgivernes trussel om lockout mødes med øget solidaritet og konkrete kampskridt.