I dag på arbejderklassens internationale kampdag er der god grund til at overveje, hvorfor det gik så galt med den nye regering.

Det korte svar er, at regeringen har tilsluttet sig den nyliberale politik, som den tidligere regering fulgte. Regeringen valgte at tilslutte Danmark til finanspagten, som udtrykker den europæiske og danske storkapitals ønsker. Dermed tilsluttede man sig dogmet om, at al vækst skal komme fra den private sektor. Dermed forsvandt handlefriheden.

Historisk set har socialismen været arbejderbevægelsens målsætning helt fra dens første dage. Kommunistisk Parti står fast på denne målsætning.   

Derfor har regeringen ført en asocial nedskæringspolitik, der fra ende til anden er anbefalet af EU for at redde den kriseplagede euro og i sidste ende det kapitalistiske system i Europa.

Derfor endte S og SF’s løfter om et politisk kursskifte, alligevel med en halvering af dagpengeperioden og forringelse af hundredetusinder af  danskeres velfærdsydelser. Derfor endte Helle Thornings løfte om velfærd i stedet for med skattelettelser alligevel med massefyringer i den offentlige sektor og historisk store skatte- og afgiftslettelser til storkapitalen.

Derfor endte Helle Thornings løfter om at forsvare den danske model alligevel med lockout af lærerne og et regeringsindgreb, som lærernes formand Anders Bondo med rette kaldte et overgreb. Derfor har regeringen bragt sig på kollisionskurs med den fagbevægelse, som bragte den til magten.

Og derfor turde Helle Thorning ikke komme her i Fælledparken i går.

Thorning tjener monopolkapitalen

En af Helle Thornings og Bjarne Corydons største bekymringer har været at sikre sig finansmarkedernes tillid. I den sammenhæng betyder det mindre for dem, at de på rekordtid har mistet tilliden hos befolkningen, og Socialdemokraterne står til det dårligste valgresultat i langt over 100 år.

Det er det samme, der sker i hele Europa. Storkapitalen svinger pisken over de europæiske folk. I Spanien forsørges to millioner mennesker i dag af Røde Kors. Europa er blevet en krisezone, sagde direktøren for Den internationale Røde Kors Komite for nylig.

Under socialismen bliver der ikke skattelettelser til storkapitalen. Den vil nemlig blive nationaliseret.  

Storkapitalen i Europa har to gange i forrige århundrede sat verden i brand. Det vil være en fatal fejl at tro, at den europæiske imperialisme er blevet tandløs.

Samtidig fisker højreekstremister og fascister igen i rørte vande.

EU har ikke blot traktatfæstet nyliberalismen som den eneste mulige økonomiske model. EU har også traktatfæstet oprustning som en forpligtelse for alle medlemslande. Regeringen har sammen med de borgerlige partier besluttet at bidrage til våbenproducenternes fest med køb af nye jagerfly.

Det vil koste statskassen 150 milliarder kroner. Jo, det er dyrt at være bedste venner med den amerikanske imperialisme. Gæt hvem der skal betale regningen, når industrien skal have skattelettelser?

Generelt er fagtoppen i Danmark mere positiv overfor EU, end vi ser det i resten af Europa, på trods af de alvorlige konsekvenser EU har for arbejderklassen. EU betyder blandt andet, at den sociale dumping breder sig på det danske arbejdsmarked, og at den danske model undergraves.

Hvor skal vi hen?

Det er nu, at fagbevægelsen skal vise, at den tør bruge sin magt. Lad mig sige det lige ud til de dele af fagtoppen, der tøver: Drop loyaliteten mod en regering, der forringer levevilkårene for fagbevægelsens medlemmer. Det er nu, at fagbevægelsen skal vise sit værd og rejse kampen for medlemmernes interesser på tværs af den offentlige og private sektor.

En aktiv og kæmpende fagbevægelse og et stærkt folkeligt engagement er der mere end nogensinde brug for. Er vi splittede, passive og desorganiserede, tromles vi over ende.

Socialisme er ikke noget, der falder ned fra himlen. Det er noget, der skal kæmpes for.

Skuffelsen over regeringens svigt må vi ryste af os og finde vejen og inspirationen til at tage kampen op og rykke frem endnu engang.

Men det er vigtigt at være afklaret på, hvor vi vil hen. Det understreger behovet for at diskutere alternativer til kapitalismen.

Historisk set har socialismen været arbejderbevægelsens målsætning helt fra dens første dage. Kommunistisk Parti står fast på denne målsætning.

Socialisme er ikke noget, der falder ned fra himlen. Det er noget, der skal kæmpes for. Kommunistisk Parti kæmper for at styrke kampen for arbejderklassens løn- og arbejdsforhold, for den kollektive velfærd, for demokratiet og sætte disse kampe ind i en socialistisk strategi.

Under socialismen bliver der ikke skattelettelser til storkapitalen. Den vil nemlig blive nationaliseret.  Kun socialismen kan sikre den kollektive velfærd, som jo netop bygger på den solidaritet, som er en af arbejderbevægelsens og socialismens bærende ideer.  

Socialisme er et nødvendigt, solidarisk og bæredygtigt alternativ til den kriseplagede kapitalisme.

Derfor skal min opfordring lyde til jer alle på denne dejlige 1. maj: Gå med i kampen. Organiser jer. Bliv aktiv kommunist!