Det er ikke meget, man ser til Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i medierne. Partiet har den strategi at holde lav profil og lade regeringen gennemføre Venstres mærkesager. I øjeblikket lykkes det over al forventning. Men tag ikke fejl. Venstre står klar til at slå til når muligheden byder sig.

I forventning om at regeringen om kort tid spiller ud med en regulær erhvervspakke præsenterede Lars Løkke Rasmussen et krav om skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet. Han krævede samtidig,  at regeringen fritager erhvervslivet for skatter og afgifter frem til folketingsvalget om tre år.

Banen er kridtet op til endnu en stor aftale mellem regeringen og Venstre, hvor skattelettelserne til de bedst stillede, denne gang skal betales af de studerende og bistandsmodtagerne. Det er rå klassepolitik, helt efter finanspagtens anvisninger.  

Løkke accepterer åbenbart kun aktionsretten, hvis den ikke bruges af fagbevægelsen.

Det understreger, at et politisk alternativ til det nyliberale mareridt kun er muligt hvis modstanden mod EU styrkes.

Det ved Lars Løkke Rasmussen godt. Derfor er det ikke tilfældigt, at han på et møde med LO-toppen i denne uge, gentog truslerne om et lovindgreb mod fagbevægelsens konfliktret. Det er forslag Venstre tidligere fremsatte sidste sommer i forbindelse med 3F´s blokader mod Vejlegården.

Venstres formand har taget bestik af styrkeforholdet i klassekampen og rasler med sablen, på vegne af storkapitalen. Han accepterer åbenbart kun aktionsretten, hvis den ikke bruges af fagbevægelsen.

Hvis man forbyder aktionsretten, afskaffer man reelt den danske model. I mange lande i Europa er en sådan udvikling langt fremskreden. Storkapitalen gennemtvinger sin vilje med rå diktater. Den model for et klassekonpromis, som har været kendt i Danmark i mange år, har længe været under pres.

Det stiller store krav til fagbevægelsen. Udsigten til en asocial erhvervspakke og Lars Løkkes fornyede provokationer må mødes med massive protester.