"Det er et stærkt udspil, som vil give virksomhederne tillid til og mulighed for at skabe nye job i Danmark". Sådan lød budskabet fra Dansk Industris direktør Karsten Dybvad, da han så indholdet af regeringens konkurrencepakke.

Med samlede skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet på ikke mindre end 10 milliarder kroner er arbejdsgivernes tilfredshed nem at forstå.

Et valg mellem skattelettelser eller velfærd. Det var tidligere S og SFs parole. Nu bekræfter man selv, at begge dele ikke er muligt.

I 1985 startede den nedadgående spiral for selskabsskatten. Den gang betalte virksomhederne 50 procent i skat. Nu sænkes den til 22 procent. Regeringen har kastet sig ind i konkurrencen om, hvem der kan tilbyde de mest profitable forhold for erhvervslivet.

I runde tal betyder hvert procentpoint selskabsskatten nedsættes et indtægtstab for statskassen på en milliard.

Sænkningen af selskabsskatten skaber kun få arbejdspladser. Regeringens egne beregninger viser, at pengene kunne skabe 10 gange flere, hvis de blev brugt  i den offentlige sektor.  

De største danske virksomheder har lige udbetalt langt over 40 milliarder til aktionærerne. De har generelt masser af penge. men de investeres ikke i nye arbejdspladser. Der produceres allerede flere varer, end befolkningen har råd til at købe. Hjemmemarkedet er kollapset, blandt andet fordi almindelige menneskers købekraft er svækket af faldende realløn, arbejdsløshed og usikkerhed for morgendagen. Dette grundlæggende problem under kapitalismen vil konkurrencepakken på ingen måde mindske. 

Et valg mellem skattelettelser eller velfærd, det var tidligere S og SFs parole. Nu bekræfter man selv, at begge dele ikke er muligt. Konkurrencepakken nedjusterer direkte den tilladte vækstramme i den offentlige sektor med yderligere 0,4 procent. Det betyder, at man med et pennestrøg reelt udskriver 8000 nye fyresedler. Samtidigt nedskæres SU og kontanthjælpen dramatisk.

Konkurrencepakken er betalt af de dårligst økonomisk stillede. Det er rå klassepolitik, helt på linie med hvad vi ser i resten af Europa. Helt efter finanspagtens retningslinjer.