Villys storhed og fald
Blogs
DEL DETTE BLOGINDLÆG
Villys storhed og fald
For et par år siden kunne han nærmest gå på vandet. “Villy-effekten” sendte SF på en historisk optur og gav ham en popularitet, som sjældent er set blandt danske politikere. I dag opfattes han af mange som personificeringen af regeringens brudte politiske løfter. Fredag meddelte Villy Søvndal sin afgang som formand for SF.
Villy Søvndals popularitet før valget skyldes i høj grad at han fangede budskabet rundt fra landets arbejdspladser, fagforeninger og uddannelsesorganisationer. Efter ti år med VKO’s nyliberale nedskæringspolitk, spirede håbet om forandring.
Viljen i befolkningen til at kæmpe for en ny regering og en ny politik var stærk. Parlamentarisk var det i høj grad Villys Søvndal, som appelere til ønsket om forandring.
Også udenrigspolitisk markerede Villy Søvndal sig med skarpe udfald mod USA. Han blev respekteret som en skarp kritiker af Danmarks deltagelse i NATOs krige. Før valget lovede han endog, at en ny regering ville anderkende en selvstændig palæstinensisk stat.
Løfterne om at skabe et stadigt mere solidarisk og fredeligt Danmark sendte SF op mod 20% i meningsmålingerne. Kursen var sat for SF til at overhale Socialdemokraterne venstre om.
Men SF solgte principperne. Alt blev sat ind på at redde den kriseplagede kapitalisme.
Der kom ingen regning til de velstillede. Ingen velfærdsløft til den danske arbejder. VKOs politik blev ikke rullet tilbage. Villy Søvndal slugte finanspagten og opgav enhver reservation mod EUs nyliberale projekt.
Men SF solgte principperne. Alt blev sat ind på at redde den kriseplagede kapitalisme.
Palæstina blev ikke anderkendt. Den amerikanske udenrigsminister blev prist i høje toner, da Villy Søvndal blev minister.
Populariteten forsvandt som dug for solen. SF bevæger sig nu med kurs mod 5 procent. Villy Søvndal står tilbage politisk utroværdig og forpjusket.
Som formand trak han SF mod højre, som ingen har gjort det før ham. Hans kultstatus i partiet har været væk længe.
Hans eneste ultimative krav, har han rettet til de kritiske SFere, der en for en er banket på plads. Det har ikke været kønt at se på. Derfor vil der blive grædt tørre tårer i SF. Håbet vil være at et formandsskifte baner vejen mod tidligere tiders storhed.
I sidste ende vil det blive afgjort af den politik SF vil føre. Kommer der ikke et kursskifte, vil partiets nedtur fortsætte, uanset hvem der kommer til at sidde på formandsposten.
på Twitter
