Den aktuelle historiske udvikling viser, at verden befinder sig foran en strukturel og kvalitativ forandring.

Med Sovjetunionens nedsmeltning, som til dels var resultatet af amerikansk indblanding, blev Rusland neutraliseret som verdensmagt.

Til trods for udbredelsen og accept af nyliberalismens og nykonservatismens projekt om et unipolært amerikansk overherredømme, der opstod efter Sovjetunionens sammenbrud, er vi nu vidne til en modsat overgangsproces.

Det vil sige en udvikling, der peger på en mulig alternativ verdensorden, der bygger på nationalisme og suverænitet.

Kun et mindretal analytikere syntes at have indset, at USA’s dominans over den kapitalistiske verden indeholdt kilden til landets svækkelse.

Mao og Che

Allerede i sin tid gjorde Mao Zedong opmærksom på den amerikanske imperialismes strategiske dilemma, som gav sig udtryk i forsøget på ”at fange ti lopper med ti fingre.”

Denne iagttagelse var baseret på Washingtons interventionspolitik, også i Europa. En lignende forståelsesramme lå bag Che Guevaras opfordring til ”at skabe to, tre, flere Vietnam” med henblik på at bekæmpe og svække USA’s imperialisme.

Den geopolitiske konfrontation mellem national selvstændighed og imperialismen foregik i konteksten af bipolaritet mellem USA's og USSR’s opdeling af verden under Den Kolde Krig.

Sovjetunionens forsøg på at hjælpe progressive kræfter i Den tredje Verden og samtidig føre en sameksistenspolitik med USA kom i konflikt med Kinas sikkerhedsinteresser. De to kommunistiske landes modsætninger blev brugt af USA til at undergrave den antiimperialistiske front.

Brzezinskis jihadisthær

Ikke alene promoverede ”Bresjnev Doktrinen” russisk hegemoni overfor de østeuropæiske ”allierede”, men med sit engagement i Afghanistan faldt Rusland i en amerikansk fælde. Den polsk-amerikanske politolog Zbigniew Brzezinski fik organiseret en ”jihadist-hær” til at underminere en progressiv regering, der blev udsat for en militær intervention støttet af USA og Saudi-Arabien samt Pakistan.

Efter nederlaget i Indokina var USA's interventionsiver i Den tredje Verden blevet svækket. Først efter Golfkrigen (1990-91), hvor USA havde fået manipuleret Iraks leder Saddam Hussein til at besætte Kuwait for derefter at gå i krig imod landet med FN’s opbakning, syntes USA at have overvundet ”Vietnamsyndromet”, som Præsident George H.W. Bush udtrykte det.

Med Sovjetunionens nedsmeltning, som til dels var resultatet af amerikansk indblanding i landets politiske og økonomiske udvikling, blev Rusland neutraliseret som verdensmagt. Imens åbnede Kinas indtræden i det kapitalistiske verdenssystem (med USA's velsignelse!) et ”mulighedsvindue” for ubegrænset amerikansk unipolaritet.

Hensigten med dette historiske tilbageblik er at gøre opmærksom på, at projektet om amerikansk verdensoverherredømme havde sine rødder i perioden efter Anden Verdenskrig om ikke før.

Udover Marshall-hjælpen til genopbygningen af de kapitalistiske lande fik dollaren status som international reserve-valuta og betalingsmiddel. Sidst men ikke mindst fik venligtsindede lande adgang til det store amerikanske marked.

Nye tider

Denne strategi lykkedes i en sådan grad, at disse økonomier blev konkurrenter til USA’s økonomi. En variant af denne strategi blev gentaget i Kinas tilfælde, men som Præsident Trump nu truende advarer, er denne ubalance uholdbar.  

Ligesom Eurasiens udvikling og Kinas silkeveje varsler nye tider, truer verdensøkonomiens indre modsigelser med at undergrave den ”gamle verdensorden”.

Denne virkelighed synes hidtil nu at være forbigået EU's teknokrati. Ligeledes viser Vestens venstrefløj ringe forståelse for de historiske tendenser (multipolaritet), der kan udfordre USA’s hegemoni.