Vi lever i en afgørende historisk periode fuld af konflikter og modsigelser, hvis drivkraft er vanskelig at forstå. 

Mens Vesten har støttet et kup imod en siddende regering i Ukraine, hjælper USA nu Saudi-Arabien til med magt at indsætte den tidligere afsatte regeringschef i Yemen! Hvilke principper dikterer Washingtons politik?

En afgørende årsag hertil er, at mediers og opinionsdanneres agenda består i at fremstille og fortolke begivenhederne i et mønster, der sætter vestlig politik i det bedst mulige lys. Samtidig bliver lande eller regimer, der går imod den vestligt dominerende verdensorden dæmoniseret og udsat for regimeskift og krig.  

Følger USA

I denne proces bliver begreber og principper som humanisme, folkeret og staternes suverænitet vendt på hovedet i et orwelsk nysprog: krig er fred! Robert Cooper, en tidligere rådgiver for daværende premierminister Tony Blair, skrev således, at det postmoderne Vesten var tvunget til at anvende en politisk diskurs, der bygger på dobbeltmoral. ”Indbyrdes (i Vesten) handler vi på grundlag af love og åben kollektiv sikkerhed. Men når vi har med gammeldags stater at gøre, er vi nødt til at anvende skrappere metoder fra en tidligere æra. Det vil sige brugen af magt, forebyggende angreb, bedrag og alt ,hvad der end ellers er nødvendigt overfor stater, der endnu befinder sig i det 19. århundredes verden ….”  

Set gennem sådanne briller forekommer Vestens nuværende internationale politik og mediernes fortolkning lettere at forstå. Som Shakespeare skrev, ” er der mening med galskaben”.

Til trods for en uoverskuelig fare for (atom)krig i Europa har den herskende diskurs støttet USA's fremfærd i Ukraine og ensidigt lagt skylden for krisen på Ruslands præsident. Nøgterne analyser beskyldes ofte, hvis de får adgang til traditionelle medier, for at være partiske, mens NATO's politik overfor Rusland antages at være godartet. Selv en Henry Kissingers udtalelse, om at Putin ikke var initiativtager til konflikten, bliver overhørt.

Kuppet, der fjernede Ukraines tidligere folkevalgte regeringschef fra magten, blev ikke betragtet som en krænkelse af institutionelt demokrati. Tværtimod! 

Krisens årsag siges at stamme fra Østukraines oprør imod denne krænkelse af de demokratiske spilleregler. Med støtte fra Vesten prøver det illegitime regime i Kijev at bekæmpe denne modstand med militær magt. Samtidig beskyldes Rusland for at blande sig i Ukraines politik. 

Mediernes tavshed

Vestens dobbeltmoral er grænseløs. Mens den ”frie verden” siden 1967 har accepteret og støttet Israels illegale annektering af Palæstina, samt dets etniske udrensningspolitik, har den herskende diskurs imod Rusland taget udgangspunkt i Ruslands annektering af Krim efter en fredelig folkeafstemning. Et område der historisk havde tilhørt Rusland før 1954. 

Mediernes tavshed i forbindelse med Saudi-Arabiens krig i Yemen, der støttes af USA, er slående! Som led i den interne borgerkrig fik houthstammen fjernet landets præsident og ven af det saudiske kongehus. Dette har givet anledning til en blodig militær intervention med henblik på at genindsætte den tidligere regeringschef Hadi. Denne krig har kostet talrige civile ofre og sat flygtninge i bevægelse. 

Mens Vesten har støttet et kup imod en siddende regering i Ukraine, hjælper USA nu Saudi-Arabien til med magt at indsætte den tidligere afsatte regeringschef i Yemen! Hvilke principper dikterer Washingtons politik?

Også med hensyn til Europas flygtningekrise er mediernes behandling afslørende. Den kendsgerning, at hovedparten af disse mennesker kommer fra muslimske lande, hvor Vesten (især USA) har søgt at gennemføre regimeskifter, lades ude af betragtning i den herskende forståelsesramme. For ikke at tale om dødsofrene.

Intet under, at forvirring er fremherskende!