Tidligere på måneden kunne DR Nyheder på baggrund af en rundspørge blandt 14 af de største almene boligselskaber berette, at 13 procent flere lejere end normalt ikke har betalt deres husleje, efter at kontanthjælpsloftet trådte i kraft.

Ministerens udtalelse, om at der er mange billige boliger, grænser til manipulation.

Det varsler desværre om, at Rådet for Socialt Udsatte og andres bekymring er velbegrundet: At kontanthjælpsloftet kommer til at betyde et øget antal udsættelser med hjemløshed og sociale problemer til følge.

Boligminister Inger Støjbergs kommentar til DR-nyheden varsler desværre også om, at den kommende tids debat om kontanthjælpsloftets konsekvenser bliver af den kedelige slags, hvor løsrevne fakta af forskellige art bliver slynget ud i debatten og brugt, for ikke at sige misbrugt, i et forsvar for kontanthjælpsloftet.

Bekymrede yderområder

Konkret var der i dette tilfælde tale om, at boligminister Støjberg fremhævede, at der findes 850.000 boliger rundt om i landet, som koster omkring 7000 kroner om måneden i husleje.

Budskabet fra ministeren var således, at en kontanthjælpsmodtager, som vidste at han eller hun ville blive ramt af loftet, havde haft rigeligt med tid til at finde sig en anden og billigere bolig. 

Ministerens udtalelse grænser til manipulation. Det gør den af flere årsager. Den første er, at ministeren ikke forholder sig til det åbenlyse faktum, at der allerede bor andre borgere i langt de fleste af de omtalte 850.000 boliger. Har ministeren tænkt sig, at de borgere skal flytte ud?

Det næste, man kan spørge om, er, om regeringen mener, at det giver en god, social balance i Danmark, hvis socialt udsatte grupper tvinges til at flytte fra deres hjem til egne af Danmark, hvor boligerne er billigst?

Flere borgmestre, herunder borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S), har offentligt ytret bekymring for, at flere udsatte grupper af økonomiske grunde er tvunget til at flytte ud i landkommunerne.

Det er i øvrigt ikke engang er sikkert, at der er tilstrækkeligt med billige boliger at få i landkommunerne, medmindre der er tale om nedrivningsparate boliger på det sorte eller grå marked, som grundlæggende set er uværdige som beboelse i et moderne samfund som det danske. 

Røde advarselslamper

Endelig kan man pege på paradokset i, at såfremt loftsramte familier flytter til landets ydreområder, så er beskæftigelsesmulighederne dér om muligt endnu mindre, end hvor de kom fra.

Blinkede de røde advarselslamper i forhold til boligudfordringer og risiko for et socialt skævt Danmark allerede i forvejen, så blinker de med endnu større styrke nu som følge af kontanthjælpsloftet – at benægte dette er at benægte virkeligheden.