I skrivende stund kendes det endelige valgresultat ikke endnu, men en lang folketingsvalgkamp er overstået, og befolkningen har afgivet deres stemme. Tillykke til de kandidater, der er blevet valgt til Folketinget. Nu venter regeringsdannelsen og et hav af politiske aftaler.

Den stigende fattigdom, voksende hjemløshed og underdrejede socialpsykiatri  har ikke fået meget opmærksomhed i valgkampen.

Landspolitisk har fokus på socialområdet i forudgående valgperiode været på loft over ydelser, lovgivning om utryghedsskabende tiggeri, zoneforbud, ”ghettoplaner” og en forringet adgang til førtidspension.

Der er brug for at sadle om, og forhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi i det kommende år er en oplagt mulighed for at gøre netop dette.

I valgkampen var der meget fokus på klima, miljø og flygtninge/indvandrere – vigtige emner. Men den stigende fattigdom, voksende hjemløshed, underdrejede socialpsykiatri og nedprioriterede misbrugsbehandling har ikke fået ret meget opmærksomhed. Det er der brug for nu, for det er emner, der vedrører en stadig voksende del af den danske befolkning direkte.

Socialt udsatte underfinansieres

Mange tilbud og ydelser, som socialt udsatte borgere har brug for, ligger i kommunerne og er begrænset af de rammer, som forhandles på plads mellem stat og kommune. Kommunernes udgifter til indsatser og tilbud til socialt udsatte har i de seneste år ligget stort set uændret, trods åbenlyst behov for forbedringer og flere ressourcer på en række områder:

– Der er brug for flere billige boliger. Men dem har kommunerne ikke fået bygget ret mange af de sidste mange år. Tværtimod handler det i øjeblikket om at rive boliger ned som konsekvens af ”ghettopakken”. Kommunerne prioriterer ikke at bygge billige eller skæve boliger, som for eksempel hjemløse kan betale. Socialt udsatte er simpelthen ikke økonomisk attraktive borgere at have i sin kommune, sådan som aftalerne mellem stat og kommune er nu.

– Der er brug for, at man kan leve en værdig tilværelse på offentlige ydelser, hvis man har komplekse problemer, der gør, at man ikke kan arbejde. Men i mange kommuner er det meget svært at blive tilkendt førtidspension. I stedet fastholdes syge borgere på for eksempel den lavere ressourceforløbsydelse. Dels fordi det er billigere for kommunen, og dels fordi førtidspensionsloven ikke er præcis nok og giver kommunerne vide rammer i forhold til at tilkende førtidspension eller lade være.

– Der er brug for en bedre indsats i forhold til at samle borgere med psykiske lidelser, der udskrives fra hospitalerne, op i kommunerne. I øjeblikket er kommunerne langt fra altid i stand til at stille gode nok socialpsykiatriske tilbud til rådighed. Særligt hvis en borger har både et stofmisbrug og en psykisk lidelse, og der skal samarbejdes tæt mellem kommune og region, halter det. Her er der brug for markant opprioritering af ressourcer.

Langsigtede sociale ambitioner

Kommuneforhandlingerne bør bruges til at råde bod på det hidtil underfinansierede område for socialt udsatte og flytte fokus fra kortsigtet økonomisk styring til mere langsigtede sociale ambitioner om bedre kommunale indsatser til socialt udsatte understøttet af den nødvendige økonomi – det er en af de første og vigtigste opgaver for en ny regering.