1. oktober sidste år trådte det nye kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen i kraft, men allerede før nytår fyrede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konfetti-kanonerne af og erklærede reformerne for en succes.

Når folk oplever at være fattigere, må det tages alvorligt.

Ministeren konkluderede, at reformerne har medført, at der er 4000 færre på kontanthjælp. Og ikke mindst en vækst på 25 procent i andelen af ydelsesmodtagere i småjobs fik beskæftigelsesministeren til at hædre jobreformen som en succes.

Troels Lund Poulsens tidlige glæde bygger på tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Overskrift uden dækning

Men det er usagligt og forkert at fortolke tallene så entydigt. Undersøgelsen om udviklingen i beskæftigelsesomfanget for ydelsesmodtagere viser, at knap to procent har en beskæftigelse på mellem to og 10 timer om ugen i perioden fra januar 2012 til januar 2016.

Mellem januar og juli 2016 stiger denne andel så til lige over to procent. Det er ikke resultater, Rådet for Socialt Udsatte støver konfetti-kanonerne af for – det er trods alt en forsvindende lille gruppe! Hvad med de godt 97 procent?

Alligevel var Berlingske ikke sen til at følge beskæftigelsesministerens fortolkning og bragte forsidehistorien, ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde”, der dog senere blev rettet til ”Nu arbejder flere ved siden af kontanthjælpen” – der var simpelthen ikke dækning for den oprindelige overskrift.

Heller ikke faldet på 4000 i antallet af kontanthjælpsmodtagere har noget med kontanthjælpsloftet at gøre. Det måtte beskæftigelsesministeren forklare i et svar til Beskæftigelsesudvalget den 9. januar i år. Faldet i det samlede antal modtagere over en lang periode er resultatet af både tilgang og afgang og ikke en konsekvens af en reform, der træder i kraft flere måneder efter statistikkens sidste opgørelse. 

Udsættelser

Endnu en historie, som for nylig fik ministeren til køre konfetti-kanonerne i stilling, handlede om, at forudsigelserne om en stigning i boligudsættelser som konsekvens af kontanthjælpsloftet ikke er blevet bekræftet.

Historien var baseret på en rundspørge udført af Radio24syv blandt udvalgte almene boligselskaber. Men heller ikke her kan der gives en entydig forklaring. Der er for eksempel ikke utænkeligt, at folk har prioriteret deres husleje over vintertøj til børnene, låner til huslejen eller finder andre akutte, men i længden uholdbare løsninger.

Flere organisationer oplevede markant stigning i ansøgninger om julehjælp og julestipendier i 2016. Dansk Folkehjælp oplevede en stigning på 85 procent og Børnesagens Fællesråd en fordobling. Når folk oplever at være fattigere, må det tages alvorligt. 

Hvis kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen viser sig at være lige dét, der mangler for at få kontanthjælpsmodtagere i job, og konsekvenserne ikke bliver stigende fattigdom, boligudsættelser og så videre, så vil Rådet for Socialt Udsatte naturligvis glæde sig. Men vi vil se det, før vi tror det og lader kanonen til en salut.