Antallet af familier, der søger julehjælp, er rekordhøjt. Det var det i øvrigt også sidste år. 

De seneste års reformer har gjort et i forvejen beskedent levegrundlag væsentligt mere beskedent. 

Siden V-regeringen tiltrådte, har især tre tiltag bidraget til at forværre vilkårene for samfundets udsatte.

Sidste år genindførtes den lave integrationsydelse, og dette efterår er kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen kommet til. I samme periode er den officielle danske fattigdomsgrænse blevet afskaffet.   

Forurening og fattigdom

Ved H.C. Andersens Boulevard i København står et lille undseeligt skur med lidt teknik på taget. Det måler partikelforureningen fra biltrafikken, som desværre overskrider EU’s grænseværdier. Den bedste løsning ville formentlig være at nedbringe forureningen. I stedet foreslog Miljøstyrelsen sidste år at flytte måleren længere væk fra trafikken for nemmere at kunne leve op til grænseværdierne.

Parallellen til social- og beskæftigelsesområdet er åbenlys: Fattigdomsgrænsen var netop et instrument, som viste udviklingen i personer, som faldt under grænsen for et værdigt leveniveau. Med henvisning til at fattigdom handler om andet end penge, fjernede regeringen dette måleinstrument med et snuptag – uden dog at løse problemerne. Tværtimod.  

Regeringen påstår, at det ikke er hensigten med reformerne af kontanthjælpen at gøre folk fattige. Virkeligheden er bare, at reformerne er med til at skabe økonomiske problemer og afsavn hos mange mennesker – også dem, som absolut ikke kan tage et arbejde. 

Fattigdom i et rigt land?

Rockwoolfonden udsendte for nylig en rapport, som opgør, hvor stort et budget en værdig tilværelse i Danmark kræver.

Ser man på rådighedsbeløbet for de, der rammes af kontanthjælpsloftet, forstår man, hvorfor mange søger julehjælp: For eksempel mangler et gift par på overførselsindkomst med tre børn 2000-7000 kroner i budgettet, hvis de også rammes af 225-timersreglen eller modtager integrationsydelse.

For et gift par uden børn mangler der 3000-7000 kr. Og så har vi slet ikke talt om dem på uddannelseshjælp eller lav kontanthjælpssats til unge.

Det skrabede minimumsbudget forudsætter derudover, at familierne ingen gæld har, ikke har helbredsproblemer, som kræver dyr medicin, og at eventuelle børn har ret til en friplads i institution. Hvis ikke det er tilfældet, ser regnestykket endnu mere nedslående ud.

En svær jul

De seneste års beskæftigelsesreformer har gjort et i forvejen beskedent levegrundlag væsentligt mere beskedent – med fattigdom til følge. Det gør ikke mindst ondt op til jul. 

Tilbage står spørgsmålet, om regeringen ikke anerkender, at der er en nedre økonomisk grænse for, hvornår man er i stand til at leve en værdig tilværelse? Og at der er mennesker på kontanthjælp, som falder under denne grænse? Sikkert er det: Ved at fjerne måleren, fjerner man ikke problemet. 

Rådet for Socialt Udsatte ønsker alle en rigtig glædelig jul – forhåbentlig uden alt for store afsavn.