Rådet for Socialt Udsatte ser flere og flere eksempler på, at socialt udsatte ikke får den hjælp, de har ret til – heller ikke selvom de faktisk er i kontakt med kommunerne gennem lang tid. Derfor har Rådet nu besluttet at samle en række aktører på området for at sætte fokus på de store og komplekse problemer, der er forbundet med socialt udsattes retssikkerhed. 

Der er mange eksempler på, at socialt udsatte ikke får, hvad de har ret til.

Retssikkerhed handler blandt andet om, at borgere, der er i kontakt med offentlige myndigheder, får en retfærdig behandling, at afgørelser ikke er tilfældige, og at sagsbehandlingen er åben og forståelig.

Der er desværre mange eksempler på, at socialt udsatte ikke får, hvad de har ret til, at der begås mange fejl, og at de får en dårlig rådgivning. 

Lovgivningen på det sociale område er omfattende og kompliceret. Visse steder så kompliceret, at hverken myndigheder eller borgere kan forstå reglerne. Det gælder for eksempel på beskæftigelsesområdet.

Kommunalt skøn

Da kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen blev indført, voldte det kommunerne store problemer at beregne, hvad reglerne ville betyde for størrelsen på den enkelte borgers ydelse. Det er problematisk, når lovgivningen er så indviklet, at det faktisk er umuligt for borgerne at vurdere, om de får, hvad de har ret til.

Samtidig kom det frem, at kommunerne vurderede reglerne meget forskelligt. Det leder frem til et andet generelt problem på det sociale område: Det kommunale skøn. 

At kommunen skal foretage et skøn betyder, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret, individuel vurdering. Det ser imidlertid ud til, at der har udviklet sig en praksis, hvor kommunerne nærmest kan vurdere hvad som helst. Det gør det selvsagt svært for borgerne at kende deres rettigheder.

Hvornår en borger for eksempel vurderes jobparat eller berettiget til førtidspension er vidt forskelligt i kommunerne. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at borgerne på den måde ikke med nogenlunde sandsynlighed kan forudsige, hvad deres retsstilling er.  

Ser stort på garanti

I andre tilfælde kan det mere entydigt konstateres, at kommunerne ikke overholder loven over for socialt udsatte. Når en person søger om at komme i stofmisbrugsbehandling, er der behandlingsgaranti på 14 dage. Men to tredjedele af kommunerne overholder ikke behandlingsgarantien, og der gøres tilsyneladende heller ikke nogen synderlig indsats i kommunerne for at blive bedre til at overholde den.

I hvert fald er det generelle billede, at kommunerne bliver dårligere og dårligere til at overholde behandlingsgarantien. Det ser ganske enkelt ud til, at det ikke regnes for noget særligt, om denne gruppe mennesker får, hvad de har ret til.

Rådet for Socialt Udsatte vil arbejde målrettet med retssikkerhedsproblematikken i den kommende tid – startende med et stormøde den 18. maj, hvor en lang række organisationer og ildsjæle på området inviteres til at drøfte problemernes karakter, og komme med input til hvordan de kan løses.