Det er på mange måder et hårdt liv at være socialt udsat. De komplekse sociale problemer kombineret med sygdom og måske et hårdt liv på gaden sætter sine spor.

Alt for længe har beskæftigelsespolitik udgjort kernen i dansk socialpolitik.

Rådet for Socialt Udsattes seneste undersøgelse af socialt udsattes sundhed og trivsel, der udkom den 18. maj, er, som jeg frygtede i mit forrige indlæg, ikke opmuntrende læsning.

Undersøgelsen (SUSY UDSAT 2017) tegner et billede af, at det for en gruppe er et ekstremt hårdt og voldsomt liv at være socialt udsat – og at socialt udsattes sundhedstilstand og trivsel stadig halter alvorligt.

Mange langvarigt syge

Det er nedslående læsning, at 63 procent af socialt udsatte i SUSY UDSAT 2017 kæmper med langvarig sygdom. I den øvrige befolkning er det 34 procent, der har en langvarig sygdom. Det bekræfter igen, at der er stor ulighed i sundhed i Danmark.

Sundhedsvæsenet må og skal blive bedre til at rumme socialt udsatte patienter og tilbyde dem den ekstra hjælp, de har brug for, hvis de skal have noget ud af de mange sundhedsydelser.

Det er efterhånden en velkendt sang fra Rådet for Socialt Udsattes side, men der er blandt andet brug for flere socialsygeplejersker, mere opsøgende sundhedsarbejde og for at gøre erfaringerne fra de mange vellykkede udviklingsprojekter og forsøg på sundheds- og socialområdet landsdækkende.

Hele 16 procent af de socialt udsatte kvinder, der indgår i undersøgelsen, har været udsat for seksuelt overgreb i det seneste år. Det er en otte gange højere andel end i resten af befolkningen.

Rådet for Socialt Udsatte har længe efterspurgt tiltag, der kan dæmme op for nogle af de kønsspecifikke konsekvenser, der kan være ved at være socialt udsat kvinde. Særlige kvindeherberger, skærmede afdelinger for kvinder og skærpet opmærksomhed på overgreb mod socialt udsatte kvinder fra politi og myndigheder er nogle af de ting, der skal til, for at socialt udsatte kvinder i højere grad kan undgå overgreb.

Socialpolitikken ud af skyggen

For nogle ender de sociale problemer med at være altoverskyggende, og det er opsigtsvækkende, at 40 procent, af de cirka 1200 der deltog i undersøgelsen, har forsøgt at begå selvmord på et tidspunkt i deres liv.

Ingen bør drives så langt ud af sociale problemer, at selvmord fremstår som løsningen. Der er brug for at få socialpolitikken ud af skyggen, og at den kommer til at handle om, hvordan samfundet støtter det enkelte menneske i at leve sit liv med højest mulig livskvalitet.

Alt for længe har beskæftigelsespolitik udgjort kernen i dansk socialpolitik, med paroler om at det skal kunne betale sig at arbejde. At være en del af arbejdsfællesskabet betyder meget her i livet, men ikke alt, og ikke alt kan løses med at få sig et arbejde.

Nogle borgere har brug for sundheds- og socialfaglige indsatser, før de eventuelt kan arbejde. Indsatser, der ikke drives af økonomiske incitamenter eller målsætninger, men som primært har for øje at hjælpe mennesker til at få et godt liv.