Mange socialt udsatte kæmper med dårlige tænder. Rådet for Socialt Udsattes seneste undersøgelse viser, at 42 procent har under 20 tænder tilbage. Ikke kun livsvilkårene for socialt udsatte – som tærer på tandsundheden – men også dyre tandlægeregninger giver store problemer.

Det eneste rimelige er, at egenbetaling afskaffes for socialt udsatte borgere.

Regeringen og Folketinget ser for øjeblikket på rammerne for tandbehandling i Danmark – herunder blandt andet på social ulighed i tandsundhed.

Det bør være anledning til at sætte bedre adgang til tandlæge for socialt udsatte øverst på dagsordenen. Ambitionen bør være, at de mest marginaliserede borgere skal garanteres adgang til tandlægebehandling.

Særlige problemer for udsatte

Det er klart, at hvis man bor på gaden, kan det være svært at passe på sine tænder. Er man i psykiatrisk behandling, har meget af den medicin, der anvendes, en markant negativ effekt på tænderne.

Stoffer købt på gaden har samme dårlige effekt på tænderne, ligesom også stofmisbrugsbehandling med for eksempel metadon er meget belastende for tænder og mund. Når mange har tandlægeskræk – også af økonomiske grunde – og derfor udskyder besøg hos tandlægen, så hober problemerne sig op.

Det er langt fra alle tandlæger, der kan eller vil afsætte tid til at håndtere disse ekstra problemstillinger i mødet med socialt udsatte patienter. Frivillige tandindsatser, som for eksempel Bisserne, er ofte de eneste, der kan – og en stor tak til dem. Men det bør ikke være frivillige tandlæger, som er garant for, at udsatte borgere får adgang til tandbehandling.

Tandlægeregning vælter budgettet

Det er dyrt at gå til tandlæge, og mange socialt udsatte, som for eksempel får kontanthjælp, har ikke råd. I dag skal en borger på kontanthjælp selv betale 600 kroner af tandlægeregningen, hvis man er under 30 år. Er man over 30 år, skal man udover de 600 kroner betale 35 procent af resten af regningen.

Et nyligt svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg viser, at det kan være uoverkommelige beløb i en kontanthjælpsmodtagers budget.

Svaret er baseret på regeringens egne beregninger og Rockwool Fondens minimumsbudget for, hvor meget en beskeden tilværelse i Danmark koster. En enlig modtager af kontanthjælp under 30 år uden børn har ifølge svaret 3100 kroner til rådighed, når husleje med mere er betalt. Minimumsbudgettet anslår, at man skal have 5500 kroner til dagen og vejen. Med et underskud på 2400 kroner per måned står det klart, at 600 kroner til tandlægen er urealistisk.

En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn har 5500 kroner til rådighed efter husleje med mere, svarende præcis til minimumsbudgettet. Hvis tandlægeregningen lyder på 5000 kroner, hvilket ikke er højt sat, hvis man har rigtig dårlige tænder, så er det ikke svært at se, at det slet ikke hænger sammen. I disse to eksempler er hverken kontanthjælpsloft eller 225-timers-regel regnet med, hvilket ville give endnu større minus på kontoen.

En tandlægeregning kan altså vælte hele budgettet. Det er en afgørende årsag til, at socialt udsattes tandsundhed halter. Det eneste rimelige er, at egenbetaling afskaffes for socialt udsatte borgere.