Regeringen er netop kommet med flere udspil på skoleområdet, og de nye udmeldinger er på flere måder positive.

Det er første gang, vi ser velvilje til at ændre ved struktur og rammer, siden reformen blev indført. 

Først og fremmest er der udspillet om justeringer af folkeskolereformen, som har stor betydning efter fire år, hvor Folketingets forligskreds har fastholdt reformens elementer og intentioner med det evige mantra om, at resultaterne nok skulle komme hen ad vejen. Resultaterne er dog udeblevet, men til gengæld er kritikken vokset gennem årene, da det fortsat er svært at få skoledagen til at hænge fornuftigt sammen, og elevernes utilfredshed med de lange skoledage er støt stigende.

Regeringens forslag rummer flere elementer, hvoraf særligt en forkortelse af de lange skoledage er afgørende. Man vil reducere den understøttende undervisning med tre timer ugentligt og øge den faglige undervisning en smule, således at elevernes skoledag forkortes med ca. et par timer ugentligt.

Det positivt overraskende er de politiske partiers reaktion på det forslag, da de har meldt ud, at de er villige til at drøfte det omkring forhandlingsbordet i forligskredsen. Det er første gang, vi ser velvilje til at ændre ved struktur og rammer, siden reformen blev indført.

Metastudier viser, at det ikke er antal timer, der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen, men det har kvaliteten af undervisningstimerne til gengæld. Gennemsnitligt har en dansk elev i sin skoletid 10.960 timer, hvor elever i de andre OECD-lande gennemsnitligt har 7533 timer. Der kan altså sagtens skæres lidt mere af skoledagens længde. De frigjorte ressourcer kan med fordel bruges til, at lærerne bedre kan sikre sig tid til forberedelse af timerne, så fokus sættes på kvalitet frem for kvantitet.

Regeringen foreslår en læsekampagne, da det har vist sig, at læseresultaterne er nedadgående i danske skoler, efter vi ellers i en årrække har ligget rigtigt fint placeret. Den negative udvikling er ny og kan have flere forklaringer. De seneste års fokus på struktur, rammer, indførsel af nye elementer mv. har muligvis haft som konsekvens, at årtiers store og systematiske læseindsats med gode resultater er gledet i baggrunden. Meget tyder på, at det igen er tid til at koncentrere sig om skolens kerneopgave, nemlig undervisningens indhold, frem for de mange ikke særligt velfungerende elementer.

Udspillet har desuden en ambition om at nedsætte skolernes vikarforbrug, som er vokset kraftigt de senere år. En rapport fra Rigsrevisionen viser, at siden reformen i 2014 bliver 47 procent flere lektioner læst af vikarer uden de fornødne kvalifikationer. Det går naturligvis ud over kvaliteten i undervisningen, men det er også med til at skabe mere uforudsigelighed og uro i elevernes hverdag.

Godt udspil og vi hilser de nye toner velkomne. Det har folkeskolen brug for.