Undervisning har betydning. Dermed er det også givet, at lærere, som forestår undervisning, har betydning. De senere år har vi set tendenser på at simplificere undervisning som værende delelementer, der forsøges reduceret til at handle om input og output. Man har forsøgt at adskille og isolere skolelærdom til det, der måles, vejes og registreres på den korte bane.

Den undring, tænkning og kundskaber, der kommer ud af undervisningen, er i høj grad livsvisdom, som kan bruges nu og her samt resten af livet. 

Det lader sig dog ikke gøre at forenkle undervisning til at handle om det, vi kan måle effekten af – med samme anskuelse og logik, som når vi fylder benzin på tanken og med matematiske beregninger kan måle, hvor meget vi får ud af opfyldningen. En opfyldning på 50 liter benzin på bilen kan føre til et output på 500 kilometers fornuftig bilkørsel, men at tro, at børns hoveder er lige så beregnelige og forudsigelige som et køretøj, er en alvorlig forseelse.

Undervisning er langt mere end input og output, og det er en svær opgave at beskrive, hvordan undervisning har betydning. For i dansk skoletradition har vi flere formål med at holde skole og mange gode grunde til, hvorfor vi sætter vores børn i skole. Det basale og enkle svar er, at landets børn skal lære at læse og regne, men der er langt flere essentielle og afgørende grunde. Vi vil indvie i fagene og dermed åbne verden for børn. Vi vil lære dem tænkningens kunst og dermed frigøre dem til først og fremmest at være sig selv og forstå omverdenen. Vi vil danne og lære børn at være sig selv i tiden. Børn er subjekter med deres egen værdi, og skolen er en introduktion til at forstå livets mange aspekter.

Derfor er undervisning og lærere så vigtige. Især for eleverne.

Lærere skal både leve op til politikernes rammer og målsætninger samt varetage den enkelte elevs behov. Det er ikke just nemt at være lærer og varetage undervisnings-, dannelses-, opdragelses- og samfundsopgaven, der hele tiden skal sættes i forhold til elevers forskellige behov, og som skal ske i samarbejde med kolleger, ledere og forældre med videre.

Danske skoletraditioner er under voldsomt pres efter en lang periode, hvor politikere og en række forskere har forsøgt at forsimple og reducere undervisning til en målingsindustri og læringslogik. Al denne kontrol og overstyring er ødelæggende for mennesket såvel som for folkeskolens idé.

Eleverne har behov for god undervisning af mange årsager. Det handler både om evnen til at forstå sig selv og verden, men i lige så høj grad om at bevare lysten og motivationen for at lære. Den undring, tænkning og kundskaber, der kommer ud af undervisningen, er ikke kun skolelærdom, det er i høj grad livsvisdom, som kan bruges nu og her samt resten af livet. Derfor er undervisning så afgørende for eleverne, lærerne, skolen og samfundet.

Set i lyset af at skolelærdom er livsvisdom for alle tidens børn, er det tankevækkende, at man ikke gør mere for at anerkende læreres vigtige arbejde, for eksempel ved at give lærerne de frihedsgrader, der skal til, for at de igen kan gøre brug af deres faglighed og viden om undervisning og ved at indgå en central arbejdstidsaftale, så man hermed understøtter lærerne i at varetage deres vigtige opgave – til gavn og glæde for alle børn.