18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den politisk korrekte dæmonisering af Rusland

Blogs

Jens Jørgen Nielsen
Cand. mag. i historie og idehistorie, lektor på Niels Brock
Har boet i mange år i Rusland og Baltikum og arbejdet som projektansat og bl.a. også været korrespondent for Politiken. Taler flydende i russisk og følger meget med i russiske medier. Har skrevet en række bøger om Rusland og Polen. Er med i RIKO, Rådet for International Konflikthåndtering.
Blogindlæg af Jens Jørgen Nielsen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 02. august, 2015, 08:50:03

Den politisk korrekte dæmonisering af Rusland

Den mediemæssige jordbund for kampagnen mod Rusland og Putin har kørt i årevis og har taget emner op, som er typiske punkter for venstrefløjen og progressive. De vestlige medier giver et skævt dæmoniseret billede af Rusland og et idealiseret billede af Vesten. Det er et dårligt udgangspunkt for den nødvendige diskussion af Rusland.

Danmark er ved at købe 30 nye jagerfly til cirka én milliard kroner stykket. Forligspartierne fra DF til SF skal tage stilling til hvilke og hvor mange fly, Danmark skal indkøbe. Det relevante spørgsmål er, hvorfor vi har brug for dem. Her spiller det nye trusselbillede, Rusland, en markant rolle. Et par folketingspolitikere har allerede brugt Putin argumentet for de nye fly. Denne kommentar vil handler om det (skræmme-) billede, som medierne har skabt af Rusland og Putin. 

De vestlige medier giver et skævt dæmoniseret billede af Rusland og et idealiseret billede af Vesten. Det er et dårligt udgangspunkt for den nødvendige diskussion af Rusland.    

Under Irak krisen protesterede den europæiske venstrefløj og de såkaldte liberale (centrum/venstre) i USA imod det militære indgreb i Irak. Men i synet på Rusland, Putin og Ukraine krisen har de samme kræfter nærmest støttet sanktioner mod Rusland og til dels den militære oprustning. Hvorfor? 

Forsvarer ikke Rusland

Denne kommentar er ikke et forsvar for Rusland, men et forsøg på at se på Rusland, hvis vi tager de vestlige mediebriller af. For den mediemæssige jordbund for kampagnen mod Rusland og Putin har kørt igennem flere år og har taget emner op, som er typiske punkter for venstrefløjen og progressive. Lad os kigge på et par stykker af dem. 

For det første er der de homoseksuelle. Efter medierne at dømme skulle Rusland være det ultimative helvede for bøsser og lesbiske – et land, hvor bøssehadere med Putins og myndighedernes støtte kan dræbe og banke homoseksuelle.

Det er en grotesk påstand, jeg skal ikke forsvare den russiske lov, som forbyder homoseksuel propaganda over for mindreårige. Men jeg ønsker en vis proportionssans.

Det er tilladt at være homoseksuel i Rusland, det er det ikke i 79 lande. I syv lande er der endda dødsstraf for at være homoseksuel, blandt andet Saudi Arabien og Pakistan, som vesten har tætte alliancer med. 

Over halvdelen af USA's stater har lovgivning, som begrænser homoseksuelles rettigheder. I 29 USA-stater kan man blive fyret fra det offentlige for at være homoseksuel. 6. juni i år havde bøsser i Kijev planlagt en Gay Parade. Men heltene fra Maidan-revolutionen forbød den. De vestlige medier var tavse.  

Pussy Riot

For det andet, den russiske gruppe Pussy Riot har opnået en for almindelige russere overraskende popularitet. De bliver beskrevet som modige kritikere af Putin. Pussy Riot gik ind i Vor Frelser Kirke i Moskva, hvor de hånede en gruppe ældre kirkegængere. Hvor modigt var det?

Pigerne er hverken musikere eller politiske. De bliver feteret i vesten, mens russerne har ondt af dem. Der er tale om dobbeltmoral, når vestlige medier bruger Pussy Riot som løftestang for en anti-Putin kritik. I 2006 forstyrrede en tysker en gudstjeneste i Køln til ære for den tyske genforening. Han fik ni måneders fængsel. Der er mange eksempler på det samme i andre vestlige lande. Troende har altså også rettigheder i et retssamfund, i det mindste i kirker, synagoger og moskéer.

Så er der dødsstraffen. Siden 1996 har Rusland ikke eksekveret dødsstraf – i modsætning til USA, som alene i år har henrettet 14 personer. Rusland fængsler mindre end USA, ligesom Rusland har en langt strammere våbenlovgivning end USA.  

Konklusion: De vestlige medier giver et skævt dæmoniseret billede af Rusland og et idealiseret billede af Vesten. Det er et dårligt udgangspunkt for den nødvendige diskussion af Rusland.