Russerne er nærmest på vej til at besætte Danmark, derfor må vi bevillige mange flere penge på forsvaret. Det var budskabet, som Claus Hjorth Frederiksen leverede i sin debut som forsvarsminister. Andre har dog beroliget med, at det nok var meget lidt sandsynligt, at det vil ske. 

Der er megen uklarhed om disse fake news. Men uanset hvad, så forklarer det ikke Trumps valgsejr og EU-skepsissen i vores del af verden.

Til gengæld var der bred enighed om, at Rusland stod bag fake news, misinformation og indgreb i demokratiet. Her er en kamp, som bør omfatte alle demokrater, altså kampen mod russisk misinformation. Den er farligere end den mere åbenlyse trussel fra raketter og kampvogne, kan man forstå. Interessant så om kampvogne kan bekæmpe Fake News.

Men hvorfor al den snak om fake news? Logikken er ganske klar. EU og USA fremstilles ofte som højdepunktet af menneskehedens historie. Begge varianter af vestlig kultur er gode, rigtige og andre kulturer moralsk overlegne. Det er en udbredt præmis.

Hvis befolkningen så viser utilfredshed ved stemmeboksen, ja så må det skyldes udefrakommende faktorer. Det kan ikke passe, at det amerikanske folk kan finde på at stemme på en politisk ukorrekt figur som Trump, det kan ikke passe, at briterne kan stemme nej til det geniale EU, at EU-kritiske partier i Europa vokser i vælgertilslutning. For vores samfund er jo noget nær perfekte. 

Men forklaringen er åbenbart nær, disse underlige vælgerbevægelser skyldes ikke arbejdsløshed, centralisering, globalisering, manglende vækst, manglende gennemsigtighed, problemer med indvandrere, stadig dårligere service og lignende.

Anklager Rusland

Nej, den egentlige forklaring er misinformation, fake news, og bag denne undergravende strøm af løgnagtig propaganda står angiveligt ingen anden end Ruslands præsident Vladimir Putin. Han ønsker at ødelægge de vestlige demokratier, at splitte EU og USA, at fremme højreorienterede politiske bevægelser, ja ligefrem at styre den vestlige verden gennem sine styrede nyhedskanaler og sin hær af meningsdannere i den vestlige verden. Her er fronten lige nu, her står kampen, som også må defineres som en borgerkrig.  

I USA gør toneangivende medier sig kraftige bestræbelser på at desavouere den kommende præsident Donald Trump, ja reelt at forhindre ham i at fungere som præsident. Det sker gennem et bombardement af, ja, lad os bare kalde det ved dets rette navn: fake news. De mest farverige handler om Trumps seksuelle eskapader i Moskva, det skulle angiveligt have skaffet Putin en stor magt over Trump.

Der er megen uklarhed om disse fake news. Men uanset hvad, så forklarer det ikke Trumps valgsejr og EU-skepsissen i vores del af verden. Ruslands indflydelse på de vestlige medier er mikroskopisk. De allerfærreste i vesten aner, hvad russerne mener om hvad som helst.

Russia Today, en TV kanal, som sender i døgndrift på engelsk og andre verdenssprog, er et relativt lille medie. De vestlige meningsdannere, der har en anden mening end den herskende blandt andet om Rusland, bliver i høj grad isoleret og ignoreret. De russiske synspunkter spiller en efter min mening alt for lille rolle i det vestlige nyhedsunivers. 

East Stratcom

I EU breder panikken sig. EU-kritiske bevægelser og personer bliver i stigende grad set som trusler mod velstand og stabilitet og et våben i selve Putins hånd. De bliver også beskrevet som moralsk anløbne personer.

EU har oprettet noget, som man godt kan kalde et sandhedsministerium, nemlig East Stratcom, en EU Task Force med hovedsæde i Bruxelles. Denne organisation har til opgave at afsløre russisk fake news og misinformation. Og hvad er definitionen på det? Den er uklar, men kritik af EU er i hvert fald russisk misinformation. Artikler og personer bliver hængt ud uden diskussion. Fake news om fake news!