En ny sæson i dansk politik fløjtes i gang netop nu. Og den politiske konflikt i dette efterår er ikke så kompliceret. Vi har en historisk højreorienteret liberal regering, som ønsker at barbere den offentlige vækst og bruge pengene på skattelettelser i stedet. En regering der synes fast besluttet på at aflevere Danmark så pilskævt, at tårnet i Pisa fremstår lige.

Lad os håbe, at DF tænker mere på velfærden end på vennerne i blå blok.

I den situation er det fristende dels at skælde højrefløjen ud og resten af tiden at ligge i politisk fosterstilling ovre i hjørnet, fordi vi ikke har flertallet. Men kampen er ikke tabt endnu. DF har – deres i øvrigt mange andre ulykker til trods – hævdet, at de også hellere vil have velfærd end topskattelettelser. Med andre ord kan der sættes en stopper for Samuelsen og Løkke allerede inden de har mistet sommerkuløren.

Det er baggrunden for, at Socialdemokratiet har inviteret til en velfærdsalliance. Vi har sagt til Dansk Folkeparti, at vi synes man i første omgang skal reservere den del af råderummet, som faktisk er nødvendigt for at følge med udviklingen i ældre medborgere med mere. Alternativt forringer vi jo langsomt med sikkert den enkeltes velfærd, når flere skal deles om de samme penge.

Brug for bedre indsats

Dertil kommer, at vi sådan set også synes, der er steder, hvor der er behov for en bedre indsats end i dag. Eksempelvis på voksen- og efteruddannelsen. Problemet er ikke, at få folk der gerne vil arbejde. Problemet er – i stigende grad – at sikre, at dem, der gerne vil arbejde, faktisk har det, der skal til, når mester hyrer ind.

Vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte, hvis vi intet gør, og derfor er det bare ét eksempel på en indsats, der skal opprioriteres.

En anden er forskningen i energilagring, så vi i fremtiden bliver endnu bedre til at udnytte den vedvarende energi og kan fortsætte den grønne omstilling, der både gavner klima og erhvervsliv. Når disse og andre opgaver er løst, er det svært at se, hvordan man skal få råd til skattelettelser.

Men nu tilbage til alliancen med DF, der i første omgang handler om, at velfærden skal have lov at vokse sammen med de grupper, der har brug for hjælp. Indtil videre har Thulesen Dahl ikke givet håndslag på at reservere de 25 milliarder frem til 2025. Men netop derfor er der grund til at øge presset.

Nødvendig alliance

Præcis som da fagbevægelsen, Socialdemokratiet og andre gode kræfter lavede en aftale med DF, der sikrede, at pensionsalderen ikke blev hævet endnu en gang. Vi kan i sagens natur ikke være enige med andre partier på alle punkter. Men i en situation, hvor almindelige lønmodtagere risikerer at betale prisen for Løkkes regeringsambitioner og det liberale heppekor, så er det indlysende vigtigt, at vi får DF med i en alliance.

Frem til efterårets kommunal- og regionsrådsvalg vil vi derfor forsøge at få DF med på et samarbejde, der skal sikre velfærden i stedet for Lars Løkkes taburet og champagne i Liberal Alliances gruppelokale.

Det er nu DF skal bekende kulør. Lad os håbe, de tænker mere på velfærden og vælgerne end på vennerne i blå blok.