En ubekvem sandhed. Det var navnet på Al Gores store værk om klimakrisen. Og ja, sandheden kan være ilde hørt – også herhjemme. Klimarådet sagde sandheden om regeringens politik, og magthaverne fandt det passende at udskifte formanden.

Formanden for klimarådet blev fyret, fordi han talte Venstre imod.

Siden er det kommet frem, at Venstres ministre både har forsøgt at blande sig i rådets uafhængige arbejde, offentligt kaldt deres kritik for ”volapyk” og været mere end almindelig kreative i forsøget på at stække rådet.

”Den sidste tvivl er væk! Formanden for klimarådet blev fyret, fordi han talte Venstre imod”. Sådan sagde den konservative næstformand og borgmester, Michael Ziegler, på twitter.

Politisk fyring

Jeg er enig i vurderingen. Alt i alt tegner der sig et klart billede af en politisk fyring, der både går ud over klimarådets arbejde og tilliden til, at vi i demokratiets navn kan have uafhængige eksperter til at kigge regeringen efter i kortene.

Politiken har afdækket, hvordan ministeren helt tilbage i 2015 forsøgte at få klimarådet til at beskæftige sig med noget, som ministeren mente var ”mere relevant” end målsætningen om 40 procents CO2-reduktion i 2020.

I et debatindlæg forsvarede ministeren sig med, at Danmark jo slet ikke længere havde et 40 procents-mål, fordi regeringsmagten var skiftet, og Venstre ikke støttede målet.

Sandheden er bare den, at der stadig var opbakning i Folketinget bag målsætningen (de Konservative stod også bag klimaloven) og i vores demokrati skal ministeren også rette sig efter flertallet, selvom han er uenig. Ifølge en professor var ministerens forsvar i læserbrevet ”forkert og vildledende og på kant med sandhedspligten”.

I læserbrevet i Politiken fortæller ministeren i øvrigt også, at det jo slet ikke kan være politisk fyring, fordi rapporten først blev offentliggjort efter beslutningen om at udskifte formanden. Det er korrekt.

Men rapportens konklusioner og kritikken af regeringen var velkendt i ministeriet og var i øvrigt også nævnt på en offentlig konference på Christiansborg før regeringens ansættelsesudvalg, med Lars Løkke for bordenden, sendte Peter Birch ud i mørket.

Klimaministeren fastholder i Folketingssalen, at han intet vidste, men han vil til gengæld ikke svare på, om statsministeren eller andre ministre kendte til rapportens indhold. Det virker lidt for bekvemt.

På Løkkes bord

Nu er sagen på Løkkes bord. Han leder ansættelsesudvalget, hvor udskiftningen sker, og det er i øvrigt også ham, der leder de regeringsforhandlinger, hvor Venstre ifølge Information ønsker klimarådet lukket og senere udflyttet. Men Statsministeren er klappet i som en østers – bortset fra de gange hvor han har anklaget Peter Birch for at gøre sig selv til martyr.

Allerede nu har sagen kostet klimarådet dyrt. En række tidligere vismænd fortæller til Politiken, hvorfor fyringen har skadet klimarådets uafhængighed og forventer, at sagen kan kaste skygger mange år ud i fremtiden. Der er mig bekendt ikke noget dårligt at sige om den nye formand for klimarådet. Det er der til gengæld om regeringen.