I denne måned var det 20 år siden, daværende miljø- og energiminister, Svend Auken, bad de danske energiselskaber om at opstille havvindmølleparker.

Nu skal vi blive de bedste i verden til at bruge den vedvarende energi.

Kort forinden havde Svend præsenterede planerne på Verdensnaturfondens møde i Washington og kaldt de 500 nye store havvindmøller ”en gave til verden”. Det var det. En gave til klimaet, der også har skabt tusindvis af arbejdspladser herhjemme.

Der er mange grunde til at sige tak i dag. Men der er også behov for at tage de næste skridt, hvis det arbejde, Svend og andre startede, skal fuldføres.

Løkkes lave ambitioner

Vindmøllerne er blevet symbolet på den grønne omstilling. Prisen på både vind og sol styrtdykker i disse år, og i løbet af det næste energiforlig forventes havvindmøller at kunne rejses uden statslige tilskud.

Globale vindmølleindustrigiganter har hovedkvarterer på dansk grund. Vi er kort sagt blevet verdensmestre i at lave vedvarende energi. Sagen er bare, at vi ikke længere kan nøjes med at producere den vedvarende energi. Nu skal vi blive de bedste i verden til også at bruge den.

Vi skal med energiforliget i 2018 udnytte en dobbelt chance. Vi skal høste, hvad Auken og andre såede. Parisaftalen betyder, at verdens lande frem til 2030 skal investere 90.000 milliarder kroner i grønne løsninger, og det giver dansk erhvervsliv en unik chance.

Derfor er det hul i hovedet for både klima og erhvervsliv, at det er netop nu, regeringen skruer ned for ambitioner og indsatser. De styrker, vi har opbygget over 30-40 år, bør vi værne og videreudvikle.

Men derudover skal energiforliget tage fat på de næste skridt i omstillingen. Socialdemokratiet mener, at regeringen bør hæve sine ambitioner for hvor meget sol- og vindenergi, der skal være i 2030.

Men vi skal også have elektrificeret varme og transportsektoren. Vi skal investere strategisk og langsigtet i udviklingen af de lagringsteknologier, der gør, at vi kan gemme strømmen til de dage, hvor vinden ikke blæser.

Vi skal fortsat sikre de energibesparelser i industri, bygninger og forsyning, som ikke bare er en styrkeposition for dansk erhvervsliv, men som er helt afgørende for, hvor dyrt det bliver at sikre en fremtid uden fossile brændsler.

Væk med fossile brændstoffer

Alt i alt er der både brug for højere ambitioner, men også flere målsætninger. Der er brug for langsigtede aftaler, men også muligheden for løbende at skrue op for ambitionerne eller tilpasse målene, når teknologien ændrer sig.

Svend så for mange år siden, at vi både har et ansvar for kloden og en chance for nye arbejdspladser.

Der står stadig dyb respekt om hans og danske virksomheders visioner og evner på det grønne område. Men nu skal vi tage de næste skridt, så vi ikke behøver kulkraftværket på en vindstille dag.

Netop derfor skal det kommende energiforligs ambition ikke blot måles på, hvor meget vedvarende energi vi producerer, men i højere grad på, hvor gode vi bliver til at gemme og bruge den grønne strøm og fortrænge de fossile brændsler.

Et sådant forlig ville være en gave. Til verden, jovist. Men også til vores fælles klima og til det grønne danske erhvervsliv.