08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ingen tvangsbehandling, tak!

Blogs

Jens Joel
MF for Socialdemokraterne
Født 1978 og kandidat i Statskundskab (cand.scient.pol.). Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Efter valget 5. juni 2019 børne- og undervisningsordfører. Tidligere energi- og klimaordfører.
Blogindlæg af Jens Joel
ons. 10. jul - 2019
ons. 24. apr - 2019
ons. 06. feb - 2019
ons. 14. nov - 2018
ons. 05. sep - 2018

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 20. november, 2013, 09:13:27

Ingen tvangsbehandling, tak!

Det skal ikke være sådan, at sygedagpenge kan gøres afhængige af, at du følger en bestemt behandling.

Skal man kunne tvinges på lykkepiller for at få sine sygedagpenge? Eller tvinges til en udmarvende rygoperation? Nej, selvfølgelig skal man ikke det! Det er grænseoverskridende, hvis kommunen under trussel om økonomisk sanktion, kan tvinge borgere til en bestemt behandling. Sådan er det desværre i dag. Det vil vi have ændret.

Kommunerne skal ikke agere overdommere i forhold til hvilken behandling, Magda eller Morten skal have.

Derfor vil regeringens forslag til sygedagpengereform give den enkelte indflydelse på egen behandling – uden at udbetalingen af sygedagpenge bruges som trussel. De sidste par år har vi desværre oplevet flere uheldige sager, hvor borgere er beordret på lykkepiller eller under kniven mod deres vilje. Selvfølgelig har den enkelte et ansvar for at hjælpe til med at blive rask. Men det skal foregå i en tillidsfuld dialog, der slet ikke rummer plads til trusler om økonomisk ruin. 

For nylig så vi et eksempel, hvor en kvinde blev tvunget til operation mod en diskusprolaps – på trods af modstand, da hun mente, at hendes krop ikke kunne klare det. Flere læger gav hende ret i den vurdering. Men i det nuværende system har hun ikke krav på en alternativ lægefaglig vurdering. 

Derfor lægger vi med vores udspil til en ny sygedagpengelov op til, at man som borger kan få sin sag taget op af en ”klinisk funktion”, et særligt råd med forskellig medicinsk viden, som kan vurdere alternative forslag til behandling. Men borgeren skal stadig have det sidste ord - og have mulighed for at sige nej, uden at sygedagpengene stoppes.

Vi vil afskaffe tvangen og den grænseoverskridende sanktionsmulighed, men samtidig fastholde samarbejdet og borgerens pligt til at medvirke til egen helbredelse. Det kunne være gennem kostomlægninger eller behandlinger, som borgeren finder fornuftige. Selvfølgelig skal man forsøge at blive rask og komme væk fra sygedagpengene – men det er jo sådan set også det, man ønsker, hvis man er syg.

Kommunerne skal samarbejde med den enkelte, men ikke agere overdommere i forhold til hvilken behandling Magda skal have for sin diskusprolaps eller Morten skal have mod sin depression. Det skal være deres eget valg, såfremt de stadig medvirker til deres egen helbredelse. Tvang er unødvendig. Den syge borger ønsker jo selv at blive behandlet bedst og hurtigst muligt.