Den folkeskolereform, der startede som en stærk og fremsynet politisk vision, er gennem de seneste måneder og uger blevet gradvist mere og mere udvandet. Og ansvaret ligger hos de borgerlige partier.

Regeringen ønskede med sit ambitiøse reformudspil at skabe en ny, moderne folkeskole. Man kan synes, hvad man vil, om begreberne "helhedsskole" og "heldagsskole", men de store ambitioner om, at alle elever skal udfordres, at sociale forskelle skal mindskes, og at trivslen skal øges, burde være noget, de fleste kunne bakke op om.

Det skulle give en bedre skole for alle og mindske uligheden ved at sikre et løft af de svageste elever. I dag er det knap hver sjette elev, der forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder. Det er en nedslående statistik, som vi skal danne fælles front for at lave om på.

Stor udfordring

Naturligvis har "visionen om helhedsskole" ikke været problemfri. Den stiller store krav til lærere og pædagoger og kræver ekstra ressourcer i omstillingsfasen, en afinstitutionalisering af den nuværende skolereform og en særlig indsats over for de mest demotiverede og stigmatiserede elever.

Det er store udfordringer. Men det er også udfordringer, som kan løses gennem en konstruktiv og fremadrettet diskussion om fremtidens folkeskole. Løses ved fælles hjælp.

Men en sådan diskussion har oppositionen slet ikke ønsket. I stedet for at mindske uligheden i folkeskolen ved at tage hensyn til de svageste elever og dem med særlige behov, har de kun fokus på at skabe en skole for erhvervslivet og en skole, der kan uddanne fremtidens soldater i konkurrencestaten.

De borgerlige har kun fokus på at skabe en skole for erhvervslivet.

I stedet for at ville skabe en mere aktiv og dynamisk folkeskole vil de have mere røv-til-bænk-undervisning. Og i stedet for at indgå i en konstruktiv debat har Venstre skiftet holdning (undskyld, standpunkt) og modarbejder nu aktivitetstimerne med næb og klør.

Hvorfor denne bekæmpelse af heldagsskolen og al den polemik, når mange eksperter - allerede inden forhandlingerne gik i gang - slog fast, at regeringen og oppositionen grundlæggende ikke var særligt uenige?

Jeg ser to muligheder. Første forklaring er, at højrefløjen simpelthen er blevet endnu mere bagstræberisk end først antaget og derfor blot ønsker at fortsætte i 00’ernes rille om rundkredspædagogik, sort skole og New Public Management. 

Væk fra kernespørgsmålet

Anden forklaring går mere ideologisk på højrefløjens våde drømme om at indføre karakterer allerede fra 4. klasse, styrke opdelingen mellem stærke og svage elever og gå helt tilbage til røv-til-bænk-undervisning. Svaret findes givetvis et sted midt i mellem, men konsekvensen bliver helt entydigt større ulighed i folkeskolen.

Med den afvekslende læring og brobygningen mellem teori og praksis kunne helhedsskolen og aktivitetstimerne (og kald dem for guds skyld noget andet, hvis du opfatter det som afgørende) have været starten på en ny udvikling i den danske folkeskole.

I stedet tyder alt på, at højrefløjen har forpurret den start med sit ensidige fokus på at tiltrække vælgere. Og desværre har højrefløjen også fået ufrivillig opbakning fra en hel horde af pædagogiske og didaktiske eksperter, som har valgt at skyde med skarpt mod enkeltheder fremfor at tage den indholdsmæssige diskussion med udgangspunkt i det overordnede mål: At lave en skole, der i højere grad bekæmper ulighed.

Helhedsskolen var aldrig perfekt, men dens fejl og mangler har overskygget debatten, som har handlet om alt andet end det vigtigste spørgsmål: Hvordan skaber vi en mere ulighedsbekæmpende folkeskole?