Uligheden i Danmark er større end vi tror. Og den er endnu større, end vi ønsker, den er. Det viser en ny Cevea-undersøgelse, der bygger på survey blandt mere end 1000 danskere.

Otte ud af ti er enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have mindre end 40 procent af de samlede formuer, og at den fattigste femtedel burde have mindst fem procent.

Realiteten er dog den, at den rigeste femtedel ejer 113 procent af de samlede formuer (negativ formue, altså gæld, tæller med her). Den rigeste ene procent ejer hele 32 gange mere end gennemsnitsdanskeren.

 Danskere ønsker en langt mere lige fordeling af formuerne.

Analysen viser, at der er en sammenhæng mellem danskernes syn på formuefordelingen og politisk overbevisning, indkomst og erhvervsmæssig position. Personer, der har stemt på centrum-venstre partier samt Dansk Folkeparti, ønsker i højere grad en større omfordeling af formuerne.

Selv over en tredjedel af LA’s vælgere mener, at der burde være en mere lige fordeling. Danskere ønsker en langt mere lige fordeling af formuerne, og det er endda på tværs af det politiske spektrum. Det vidner om en kløft mellem politikernes prioritering af lighed og danskernes ønsker.

De højest lønnede – med indkomster over 45.000 før skat - mener, at de rigeste burde have hele 42 procent af formuen i Danmark. Det skiller sig markant ud i forhold til resten af befolkningen, som mener, at de rigeste kun burde have cirka 30 procent af de samlede formuer.

Det er især ufaglærte og faglærte, der ønsker politisk handling. 96 procent af de ufaglærte og 87 procent faglærte arbejdere mener, at der skal være større omfordeling mellem rig og fattig. Selv blandt de grupper, som tjener mest, er et flertal for mere omfordeling.

Det er bemærkelsesværdig, at der er så stor forskel på, hvad danskerne tror formueuligheden er, og hvad de mener, den burde være. Politikerne har i stigende grad accepteret, at uligheden stiger, blandt andet som følge af skattelettelser, udhuling af kontanthjælpen og reform af dagpengene.

Det er paradoksalt, når vælgerne værdsætter lighed og efterspørger større omfordeling. Det understreger, at der kunne være både behov og interesse for mere intelligente redskaber, der ikke nødvendigvis handler om øget beskatning, men mere målrettet beskatning.

Uden at gå efter forøgelse af det generelle skattetryk kunne man overveje at flytte skat fra indkomst over på arv, pension, aktier, bolig, obligationer og globale finansielle transaktioner. Det kunne være en vigtig diskussion at tage på Christiansborg.

Virkeligheden er ikke som vi tror, og den er slet ikke, som vi mener, at den burde være. Det burde være et wake up call: Vi bliver nødt til at se realiteterne og uligheden i øjnene.

>> SE CEVEA'S FILM OM UNDERSØGELSEN HER