Kampen mod dårlige arbejdsvilkår og løntrykkeri får nu omsider den opmærksom, den fortjener. Overborgmester i København, Frank Jensen, har tidligere på året dedikeret sin kommunalvalgskampagne til at bekæmpe social dumping, og nu får han opbakning fra Christiansborg.

I forbindelse med regeringens forslag til finanslov meldte statsminister Helle Thorning-Schmidt sig også ind i kampen mod social dumping. Det er én af de bedste nyheder for de danske arbejdere i lange tider.

For social dumping og de store problemer, som det medfører, er ikke bredt kendt i befolkningen. Politikerne, embedsmændene, journalisterne, erhvervsfolkene, lærerne og akademikerne – og stort set alle andre befolkningsgrupper – oplever ikke de forringede vilkår.

Mange ser ikke problemet

I sidste uge oplevede jeg for eksempel et par centrale politiske journalister, som slet ikke mente, at social dumping eksisterede som et reelt og vedkommende problem. Det gør det til gengæld for lastbilchaufførerne, betonarbejderne, murerne, tømrerne og rengøringsassistenterne.

Derfor er det glædeligt, at statsministeren har sat omfanget af og problemerne ved social dumping på dagsordenen. Det er der fire overordnede grunde til.

For det første er løndumping og forringelse af arbejdsforhold den klart største trussel mod det danske arbejdsmarked. I flexicurity-system har vi i Danmark et af verdens bedst indrettede arbejdsmarkeder, men vi må ikke tage det for givet. Det tog årtier at opbygge, og vi må ikke lade firmaer som for eksempel Ryanair ødelægge det. Det irske flyselskab er kendt for ultrabillige billetter, men også for underbetaling af ansatte (10.000 kroner om måneden til stewardesser), ingen løn under sygdom til piloterne og farligt lange arbejdstider.

Vi skal også sætte krav til fællesskabets penge, når det kommer til byggeri- og anlægsbranchen. 

Problemet med firmaer som Ryanair er, at deres lyssky metoder hurtigt breder sig, fordi markant lavere lønninger giver ulige konkurrencevilkår. Med andre ord er vi nødt til at sætte en bremser for udviklingen – og det kan ikke gå for hurtigt.

For det andet er det afgørende, at vi fastholder jobbene på danske hænder. Den holdning vil i nogles ører lyde fremmedfjendsk. Intet kunne ikke være mere forkert. Arbejdsmarkedets fri bevægelighed er kernestenen i det europæiske samarbejde og er til stor gavn for Danmark. Masser af kvalificeret arbejdskraft kommer hvert år til Danmark fra hele Europa. Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, men det skal ske på ordentlige vilkår. Håndværkere fra eksempelvis Litauen er mere end velkomne til at arbejde i Danmark, så længe de får det samme i løn, som et dansk håndværkersjak. Alt andet er ganske enkelt uretfærdigt.

Snyd skal ikke kunne betale sig

For det tredje belønner social dumping de skruppelløse virksomheder, som fyrer danske arbejdere for at erstatte dem med udenlandsk arbejdskraft, som får langt mindre i løn, end de overenskomstretligt har krav på. Og som i mange tilfælde lever og arbejder under uanstændige forhold.

Den øgede indsats mod social dumping vil sikre, at de anstændige virksomheder bliver belønnet, og at dem, der med dollartegn i øjnene glædeligt springer over hvor gærdet er lavest, ikke får en helt urimelig konkurrencefordel. Det må aldrig kunne betale sig at snyde i Danmark

Og sidst men ikke mindst er det afgørende, at vi sætter krav til fællesskabets penge, også når det kommer til byggeri- og anlægsbranchen. Derfor er regeringens forslag om øget brug af arbejdsklausuler et strålende tiltag, fordi de virksomheder, der vinder offentlige udbud, fremover vil forpligte sig til ikke at bruge underbetalt udenlandsk arbejdskraft.