I 2019 blev 10.810 mennesker i Danmark indsat i et fængsel eller et arresthus – til stor udgift for samfundet og ofte til stor skade for dem selv og deres familier.

Måske skal vi overveje, om det giver mening at bruge strengere straffe som en universalkur mod kriminalitet.

Spørgsmålet er, hvorfor vi som samfund bruger kæmpestore summer af et altid stramt statsbudget på at indespærre vores medborgere? Hvad er gevinsten?

Virker fængsel?

Fjollet spørgsmål, ville mange nok mene. Når man bryder loven, så skal man straffes, det er retfærdigt. Men hvorfor er det egentligt sådan? Hvorfor har vi som samfund valgt, at den bedste reaktion er at spærre dem inde i et fængsel? Og hvorfor falder vi så ofte tilbage på, at disse straffe skal skærpes, hver eneste gang man i tv hører om, at nu igen har nogen gjort noget forfærdeligt?

Et argument, man ofte hører, er, at vi straffer for at forebygge yderligere kriminalitet. Tanken virker da også meget ligetil. Vi straffer dem, som bryder loven, så de kan lære ikke at gøre det igen, og andre kan blive afskrækket. Desværre er der meget, der tyder på, at det ikke virker. Der findes mange undersøgelser, både danske og udenlandske, der undersøger, om strammere straffe fører til mindre kriminalitet i et samfund.

For det meste er resultatet, at der ikke er nogen målbar virkning. Enkelte undersøgelser tyder endda på, at strammere straffe kan føre til mere kriminalitet. Man må jo huske, at uanset hvad straffen er, så falder den jo kun, hvis man bliver taget, og kun de færreste lovovertrædere regner med at blive taget. Oven i det kommer, at mange forbrydelser, især voldelige forbrydelser, bliver udført i en følelsesladet tilstand, hvor gerningsmanden ikke tænker over konsekvenserne.

Hensynet til ofrene

Et andet argument, man ofte hører, er, at straffene skal være strengere af hensyn til ofrene. At det hjælper ofrene med at komme videre i deres liv, hvis gerningsmanden får en streng straf. Spørgsmålet er igen bare, om det rent faktisk hjælper. Der er ikke lavet mange undersøgelser af effekten af straffes længde på ofrenes efterfølgende psykiske helbred, men der er lavet nogle, og det er bemærkelsesværdigt, at hvad der umiddelbart virker som en åbenlys konklusion i praksis er usikkert.

Nogle af studierne fra blandt andet Tyskland, Holland og USA tydede på, at straffens længde ikke havde betydning for ofrets efterfølgende psykiske helbred. En anden undersøgelse fra Canada af ofre for seksuelle overgreb tydede på, at det var vigtigere, om gerningsmanden blev dømt, end hvilken straf han fik.

Alternativer til fængsel

Jeg mener ikke, at vi som samfund skal afskaffe frihedsstraffe, men måske skal vi overveje, om det giver mening at bruge strengere straffe som en universalkur mod kriminalitet. Måske kunne vi i stedet fokusere på andre midler, som har bedre chancer for rent faktisk at gøre noget godt.

Og måske overveje at der findes alternative straftyper, som ofte har bedre resultater. Eksempelvis samfundstjeneste i de sager, hvor det giver mening, hvor den dømte i stedet for bare at blive indespærret og gjort til en byrde for samfundet får mulighed for at gøre noget gavn, både for sig selv og for andre.