Vi, der er gamle nok, mindedes Gunnar Nu Hansen ved den ophidsede tale om, at det var nu, nu der skulle en ny aftale til for Grækenland. I sidste time afbrød premierminister Tsipras og finansminister Varoufakis imidlertid forhandlingerne for at sende det forslag, som 'institutionerne' havde lagt på bordet, til folkeafstemning. Altså trojkaen havde underkendt regeringens indrømmelser og var kommet med sine egne ufravigelige krav.

Danske kommentatorer fra banksektoren påstår, at IMF ikke giver gældslettelse, men det passer ikke.

Uenighederne var centreret om moms, hvem der skal betale mere i skat og pensionerne. De små øer har momsfritagelse, som kommer turister til gode. Den opgav regeringen, omend nødigt. Ligeledes gik Tsipras ind på at hæve momssatserne på el og madvarer, omend det vil vende den tunge ende nedad.

Med hensyn til Syrizas forslag om at øge skatten i toppen sagde kreditorerne, at der ikke er nogen garanti for, at den bliver indkrævet. Det vil sige, at de accepterer uundgåeligheden af fortsat skatteunddragelse og -flugt. Positionen fremstår som et forsvar for at lade de rige gå, selvom det klædes ind i, at væksten ville blive skadet ved højere skatter, fordi skattebyrden allerede er for hård. Sjovt nok påstår danske kommentatorer som TV2's Svenning Dalgaard ihærdigt, at grækerne ikke betaler skat.

Kæden hoppede for alvor af ved pensionerne. Kreditorerne krævede, at grundpensionerne sættes ned , for de vejer tungere i budgettet end de højere løngruppers. Da mange mennesker kun har deres pension, som i øvrigt hele familien lever af, ville en sådan vedtagelse øge fattigdommen drastisk.

Den igangværende hjælpepakke udløb 30. juni. En ny aftale skulle have udløst midler, så landet kunne betale de 1,5 milliarder euro, der samtidig forfaldt til IMF. Danske kommentatorer fra banksektoren påstår, at IMF ikke giver gældslettelse, men det passer ikke. Valutafonden har i mange år haft et program sammen med Verdensbanken for 'stærkt forgældede fattige lande'. Det er meget kontrolleret og bygger på landes vedtagelse af en fattigdomsstrategi samt nedskæringer og effektiviseringer i den offentlige sektor. For nylig har IMF oprettet en gældseftergivelsesfond for lande, der rammes af katastrofer. De ebola-ramte vestafrikanske lande fik 100 millioner dollar eftergivet. Nepal er lige blevet nægtet lettelse, fordi dets produktive infrastruktur ikke er ramt nok af jordskælvet. Det kan gå galt på mange måder.

Grækenland er i en anden liga. De penge, landet skylder IMF, er blev bevilget som en del af de tidligere redningspakker. Om det må sejle sin egen sø, nu hvor det ikke kan betale, afhænger til dels af folke(af)stemningen. Inden da kan en eller flere græske banker krakke, for den sikkerhed, de skal stille for at få euro i ECB, skærpes. Men selvom det bliver et ja, er det usikkert, om der kommer en ny aftale, der i givet fald vil blive hård. Et nej fører til, at Grækenland må genopbygge sin økonomi fra grunden under den tynde beskyttelse, som en uafhængig valuta er. Det kræver også reformer af den offentlige sektor, lederskab og dedikation.