Syriza-sejren i Grækenland indvarsler et opgør med "den nødvendige politik". Mange grækere er skubbet helt ud over kanten. Det er vel også omvendt grunden til, at den danske reaktion på krisen, dagpengetyveriet og de andre "reformer" har været relativt spag.

Skatteborgere mod nord har ikke lidt under hjælpepakkerne til Grækenland.

Danmark og Grækenland befinder sig i hver sin verden. Nationalbanken kæmper desperat for at forsvare kronen mod opskrivning for at fastholde den over 30 år gamle fastkurspolitik. Blandt andet for at undgå valutanedskrivning hævder Syriza-regeringen, at den ønsker fortsat euro-medlemskab.

Hvis EU insisterer på, at Grækenland skal overholde sine stramme gældsterminer, kan konsekvensen blive, at landet tvinges ud af euroen. Formentlig ser EU-lederne det nødigt ske, for en græsk exit vil få hele euro-konstruktionen til at vakle. Andre forgældede lande som Spanien kan også få blod på tanden, når det viser sig, at Grækenland så udmærket - eller bedre - kan klare sig uden for euroen.

Svækket euro

EU's ansvarlige hykler tilfredshed med, at euroen er blevet billigere over for dollaren. Ifølge de økonomiske grundbøger vil det stimulere eksporten og gøre zonen mere konkurrencedygtig. Reelt er det en svækkelse.

Det er absurd, at Grækenland skal betale så høje renter på sin gæld, når renten på overlikvide bankers konti i nordeuropæiske centralbanker er tæt på nul eller negativ. Nationalbankens fantasiløse rentesænkninger hjælper ikke engang på bankernes lånevillighed over for små virksomheder, og realkreditsystemet risikerer kollaps.

Lidt mytepunktering. For det første har skatteborgere mod nord ikke lidt under hjælpepakkerne til Grækenland. Højst er der en budgetudgift, når statsgarantier bliver brugt - men også det omgås let ved en finansfinte. I nord dominerer pengepolitiske instrumenter, i syd skal regeringerne sikre overskud på den primære budgetsaldo (indtægter minus udgifter før rentebetalinger) for at honorere deres gældsforpligtelser. Det vil sige, indtægterne skal presses op eller udgifterne ned. At vores finanspolitik også er stram har andre grunde.

Skattebetaling

For det andet græsk skat. I 2012 opkrævede Grækenland 1/3 af bruttonationalproduktet, BNP, i skat, lige præcis gennemsnittet af de rige lande. I 2013 vedtoges en indkomstskattereform, der indebærer, at alle over 18 år skal udfylde selvangivelse. Skatteopkrævningen er blevet effektiviseret og digitaliseret. På skandinavernes foretrukne charterferieø, Kreta, greb en stikprøve hele 74 procent af de undersøgte virksomheder i moms- og skattesnyd. På negativsiden står borgernes ubetalte og formentlig ubetalelige skattegæld på 70 milliarder euro.

Den tidligere konservative regering udstedte løfter om skattenedsættelser for virksomheder. Syriza vil derimod kaste sig over de rigeste som for eksempel redere, der som i Danmark kun betaler en beskeden tonnageskat og truer med udflagning, hvis de skal punge ud.

En vild og urealistisk tanke: hvis Nationalbanken virkelig vil forsvare kronen mod opskrivning, kunne den opkøbe græske statsobligationer og slå to fluer med ét smæk.