At regeringen ønsker at ramme ikke-vestlige indvandrere hårdt på pengepung, skolegang og påklædning er klart. Det er samtidig påfaldende, at der er sket et skred, ikke bare i den politiske argumentation, men også i mediernes accept af den.

Vi er nået dertil, at 'progressive' dagblade nøjes med trofast og uimodsagt at gengive det yderste højres argumentation. 

Lad os se på artiklen i Information, "Beskæring af børnechecken rammer flest etniske danskere", fra 16. oktober.

Regeringen foreslår, at familier ikke skal modtage børnecheck for det fjerde og følgende børn,  mens de for det tredje barn får 75 procent af satsen for de to første børn. Artiklen refererer til en undersøgelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viser, at flere "etniske danskere" (en populær sammenknytning) vil blive ramt af forslaget end indvandrere.

Relativt set vil flere ikke-etnisk danske børnefamilier dog lide økonomisk, for de har forholdsmæssigt mange børn. Således har 13,5 procent af børnefamilier bestående af indvandrere eller efterkommere tre børn, mens det 'kun' er tilfældet for 11,8 procent af de danske familier. Den procentvise forskel bliver større, hvis vi ser på familier med flere end tre børn. Konfronteret med spørgsmålet, om det nu  også er godt nok, trøster Peter Skaarup fra DF sig selv og andre med, at "det er stadig en pænt stor del af den gruppe, som forslaget får betydning for, der har indvandrerbaggrund". 

AE viser i øvrigt, at fattige familier har flest børn. Familier i Vestjylland er også større end andre steder. Så meget for ulighedsbekæmpelse og genopretning af geografisk ubalance.

Nogle mener måske, at danske familier vil blive ramt for hårdt. Men her fremfører Venstres skatteordfører, at de 400 millioner kroner, der spares i børnepenge, skal bruges til skattelettelser for folk i arbejde. Og dér vejer danskerne nok tungest. Skulle man være så underlig, at man slet ikke ønsker at skære i børnechecken, må man nok hente et økonomisk argument, såsom at Danmark jo har brug for arbejdskraft i fremtiden. Ikke at ville ramme udlændinge hårdest, gælder ikke.

I halvgamle dage var det anderledes. Da ville man ikke som i dag så åbent sigte på indvandrere med risiko for at blive sat i  skammekrogen, hvis man ikke ramte plet. Dengang ville man have hævdet, at hvis tiltag kom til at genere indvandrere uforholdsmæssigt meget, var det utilsigtet. Selvom det måske ikke var helt sandt.

Vi er nået dertil, at 'progressive' dagblade nøjes med trofast og uimodsagt at gengive det yderste højres argumentation.

Åbner man for tv, har journalister ofte som udgangspunkt, at det er dem, der ikke er helt ovre i det sorte hjørne, der er unormale. Typisk citeres et DF-forslag eller et nyt udfald fra Støjberg, og så spørger intervieweren: er du enig i det? Hvis det ikke er tilfældet, kommer næste spørgsmål: hvorfor ikke? Kun få tager afstand fra  de skjulte antagelser i spørgsmålene.