Trumps krav om 25 procent told på stål og 10 procent på aluminium ser ud til at blive gennemført. Mange har analyseret virkningerne af så høj en told på stålindustrien i USA, mens der har været mere tavst om aluminium.

Verdensmarkedsprisen på aluminium er steget 25 procent siden 2016. Normalt betaler USA en overpris, der er gået op i forventning om tolden.

Aluminium fremstilles ved smeltning og elektrolyse af aluminiumoxid, der igen er raffineret fra råmaterialet bauxit. De vigtigste bauxitudvindende lande er Australien, Kina, Guinea, Brasilien og Indien, i den rækkefølge.

Normalt ligger raffinaderierne nær bauxitminerne og helst ved gode udskibningshavne. Da der går 12.500–14.500 kilowatt-timer til at producere et ton aluminium, er billig el afgørende. Derfor bygges aluminiumsværker fortrinsvis ved vandkraftanlæg (Norge og Island).  

USA er sejlet agterud i aluminiumsindustrien, ikke mindst fordi dets selskaber har insisteret på høje afkast. Amerikansk kapital stod bag et aluminiumsværk i Ghana bygget samtidig med Akosombo-dæmningen, men sagde farvel, da landet ville hæve den 30 år gamle elpris. I 1981 fremstillede USA 30 procent af verdens ny aluminium, i 2016 var det faldet til 1,5 procent.

Alcoa er den førende amerikanske producent, men på trods af fremstilling i ni lande udover USA, indtager det nu en sjetteplads i verden efter tre kinesiske, et russisk og et canadisk selskab. I 2016 stod fem værker i USA for den primære aluminiumsproduktion, 840.000 tons i alt (740.000 tons i 2017). Fire var ejet af Alcoa, det sidste af Century. To andre værker var midlertidigt lukket. Produktionen af sekundært aluminium fra skrot var på 1,5 millioner tons i en proces, der bruger 90 procent mindre el end primært aluminium.

Forbruget er stigende og lå i 2017 på næsten seks millioner tons. Selvom den sekundære fremstilling også går frem, vokser importen, der alt overvejende stammer fra Canada, som ser ud til at undgå tolden.

Trump kan allerede prale med genoptagelse af skrinlagt produktion, for Alcoa og Century har hver især erklæret at ville genåbne ubrugte faciliteter. Men elektricitetspriserne er højere i USA end andre produktionssteder, og beskæftigelseseffekten vil være beskeden. Der var 27.000 produktionsarbejdere i 2016, 4.500 flere i 2013 med det dobbelte output.

Verdensmarkedsprisen på aluminium er steget 25 procent siden 2016. Normalt betaler USA en overpris, der er gået op i forventning om tolden. Hvis tolden hæver merprisen, vil det ramme fly- og bilindustrien og andre aftagere hårdt og forårsage forbrugerprisstigninger. Til gengæld er tolden måske overflødig, for den amerikanske produktion af letmetallet ville øges alligevel på kort sigt.

En anden sag er, at aluminiumsproduktionen boomer i Kina, der har travlt med at åbne nye bauxitminer i tredjeverdenslande som Guinea. Alt i alt vil nyinvesteringer i fremstillingen af primært aluminium i USA derfor nok blive begrænsede, mens den sekundære variant er på vej frem.