Natur- og Landbrugskommissionen er barslet med en rapport med smukke billeder. Mere natur er på tapetet, og kommissionen har fundet nogle columbus-æg såsom ’smart’ regulering tilpasset det specifikke landbrugs miljøpåvirkning. Men når det drejer sig om landbrugets økonomiske situation, er rapporten enten lam eller går Axelborgs ærinde.

Landbruget skylder næsten lige så meget væk, 340 milliarder kroner, som det kan sælges til i fri handel, cirka 380 milliarder kroner. Forskellen svarer til de cirka 35 milliarder kroner, som landbrugets gæld er nedskrevet med mellem 2007 og 2010.

Indtjeningen er støt blevet bedre siden katastrofeåret 2009. Nu er der gode konjunkturer for svin, og en overnormal kornhøst som i 2012 hjælper altid, ikke mindst hvis der er misvækst andetsteds. Det skal lige tilføjes, at nettoindtjeningen efter finansielle poster i 2012 var på syv milliarder kroner. Det svarer stort set til støtteordningerne.

44 anbefalinger

Kommissionen kommer med i alt 44 anbefalinger, der er udmøntet i 144 handlingsforslag. Handlingerne er ikke nødvendigvis særlig konkrete, men går for eksempel ud på, at "der skal laves en plan".

Et landbrug, der bruger mindre gødning og færre kemikalier, forudsætter lavere gæld, for det kan ikke foregøgle sig selv, at udbyttet hele tiden stiger.

Anbefalingerne 26-35 har et økonomisk sigte. Den første ønsker "styrket kvalitets- og højværdiproduktion", nr. 27 "en forstærket indsats inden for økologi".

Således opmuntret kommer man til nr. 29: "Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse". Vi skal have aktieselskaber ind, omend døren allerede står vidåben, bare de har en landmand med bestemmende indflydelse. "For eksterne investorer står deres indflydelse dermed normalt ikke mål med deres investering i landbrug", er kommentaren på rapportens side 76. Mon dog ikke?

Nr. 30 er også kostelig. Ikke bare skal landbruget have bedre adgang til kapital, men gudhjælpemig om ikke et marked for sælgerpantebreve samt virksomhedsobligationer anbefales.

Sidstnævnte gik engang i USA under navnet 'junk bonds', altså obligationer, der var noget møg, og som kom med en høj rente. Mange af de udstedende firmaer gik da også konkurs, så obligationerne var virkelig ’junk’. Sælgerpantebreve (at sælger mod pant i ejendommen giver lån til køber ud over grænsen for almindelige realkreditlån) er vist ikke andet end en ny gældsfælde. Det bliver ikke bedre af at skabe ’et marked’. Vi kender historien fra halvfjerds/firserne, hvor man kunne købe pantebreve til søndagskaffen.

Nødvendigt med lavere gæld

Det er uden tvivl rigtigt, at der kræves kapital også til nye typer af produktioner, der eventuelt kunne lægge landbruget om fra dets mest jordudpinende aktiviteter. Men dette obligations- og pantebrevsmarked er ikke sat i forbindelse med økologiske og kvalitetsmæssige forbedringer. Specifikt til det formål foreslås oprettelsen af ’grønne konti’ med skattemæssige begunstigelser for indskyderne. De skal så lånes ud til landmænd på markedsvilkår til godkendte grønne projekter. Beskedent, vist.

Ingen tvivl for overtegnede om, at selskabsdannelse og kapitalmarkeder for mere gæld nok skal blive til noget. Det er det modsatte, der er brug for. Nævnt i rapporten er gældssaneringsassistancen via den nystiftede Landbrugets Finansieringsbank, men den har indtil videre kun en kapital på cirka en kvart milliard kroner at gøre godt med.

Et landbrug, der bruger mindre gødning og færre kemikalier, forudsætter lavere gæld, for det kan ikke foregøgle sig selv, at udbyttet hele tiden stiger. Indrømmet, at der er win-win måder at reducere input-forbruget på, såsom robotter, der kan sprøjte eller luge lige præcis dér, hvor der er ukrudt, men stort set kræver vores stordriftslandbrug, tja, kapital. Det skal landbrugets organisationer nok vogte om.