Verdenselitens årlige økonomiske forum i Davos havde beherskelsen af den fjerde industrielle revolution som tema. Bag temaet ligger en forestilling om, at når produktiviteten stiger, vokser økonomien. Men der anes også en usikkerhed. Derfor er der grund til at overveje teorien om forholdet mellem produktivitet og vækst.

For en klassisk værditeoretiker er det klart, at robotterne vil øge kapitalismens problemer, for værdiproduktionen vil falde.  

Der er enighed om, at produktivitetsvækst betyder, at mindre tid skal bruges på at producere det samme som før. Lad os antage, at fire procent flere varer kan produceres til samme arbejdstid. Uenigheden går så på, om man skaber mere værdi. Vi ser bort fra yderligere forbrug af råstoffer osv.

Når man anvender væksttal for bruttonationalproduktet (BNP), køber man implicit dogmet om produktivitetsvækst = vækst. Strengt taget sætter man lighedstegn mellem vækst i varemængder og værditilvækst. For standard økonomer mener, at varerne bør have samme pris over tid, ellers er der tale om inflation eller deflation. Når de opgør BNP, renser de derfor først for prisstigninger eller –fald, derefter finder de ’realvæksten’. I ovennævnte tilfælde er økonomens ideal at måle sig frem til fire procent. Hvis beskæftigelsen stiger, og der produceres mere, regnes merproduktionen i øvrigt også som vækst.

I BNP tæller man i praksis ikke mængder men omsætning, som man så relaterer til forskellige inputs. Det er derfor, mange økonomer muntrer sig med at spekulere over, om maskiner kan blive mere produktive. Produktivitetskommissionen beklagede, at den var nødt til at bruge timeproduktiviteten som mål, den ville hellere bruge ressourceproduktiviteten, men der var desværre måleproblemer.

Den klassiske arbejdsværditeori tackler det helt anderledes. Det, der produceres i en gennemsnitligt produktiv time, har samme værdi. Værdivækst skyldes mere arbejde. Når produktiviteten stiger, falder værdien af de enkelte varer derfor, og prisen burde falde tilsvarende. Selv lave inflationstal kan derfor være for lave, for varerne er faldet dramatisk i værdi over de sidste mange år.

Tilbage til Davos. Med robotter og andre nye teknologier kan produktionen stige uendeligt, men vil det hjælpe på økonomien? Kraka aner et problem og har beregnet, at 800.000 jobs kan forsvinde bare i Danmark, men forsikrer, at nye vil blive skabt. Det mener tænketanken, at der er historisk belæg for. Den er ikke begyndt at kalde robotter for værdiproducerende, men det bliver nok gængs økonomis næste påstand.

Selvom produktivitet ikke er lig med vækst, er der alligevel en sammenhæng. Er en virksomhed mere produktiv end andre, kan den få en konkurrencefordel, hvis dens varer fortsat kan sælges til samme priser. Andre i sektoren følger efterhånden med, og så falder priserne.

For en klassisk værditeoretiker er det klart, at robotterne vil øge kapitalismens problemer, for værdiproduktionen vil falde.