For en måneds tid siden havde DR's Deadline indkaldt tre koryfæer til at tale om Ghana. De skulle bidrage til forståelsen af, hvorfor især unge mænd tager turen fra Ghana igennem Sahara til Europa på trods af landets høje vækstrater og dansk og anden bistand. Inden udsendelsen vistes klip med en udsendt DR-journalist, der diskuterede udvandringen med folk i fattige fiskerlandsbyer.

Panelet talte Ghana ned i fortiden og udviste naiv tro på frihandel uden at se dilemmaerne. 

I panelet deltog to fagfolk, fhv. økonomiprofessor Martin Paldam og Ibis' generalsekretær Vagn Berthelsen, samt Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Først udpegede Berthelsen de europæiske landbrugssubsidier som en unfair handelshindring. For Paldam drejede det sig også om at "komme i gang med eksporten". Ingen af d'herrer lod til at vide, at Ghana er verdens nummer to producent af kakao, som næsten udelukkende eksporteres i rå form. Men produktivitetsudvikling i dyrkning af kakaotræer er vanskelig, og selvom verdensmarkedspriserne er i top, får bønderne ikke meget ud af det.

Paldam vidste ikke, sagde han, om Ghana dyrkede sukkerrør, men mente det ville være en god idé. Han undsagde den europæiske sukkerpolitik og refererede højst mystisk til de danske sukkerordninger fra før krigen, men syntes ikke at kende til EU's sukkerprotokol, der fra 1975 til 2015 gav kvoter til garanterede europæiske priser for nogle udviklingslande. Den udfases i takt med liberaliseringen af den europæiske sukkerpolitik, hvad der ikke nødvendigvis vil skabe eksportmuligheder for afrikanske producenter, fordi Brasilien, Indien, Thailand osv. kan producere store mængder billigere.

Ghana producerede sukker før i tiden, men importerer nu fra Brasilien. Det vil dog genoplive sukkerproduktionen, logisk nok især til hjemmemarkedet, og har givet jord til Omnicane fra Mauritius, der vil investere i et sukkerkompleks, som kan udnytte sukkkerrørene optimalt, inklusive til elektricitetsproduktion. Et andet sukkerprojekt nyder indisk støtte.

Derudover udspandt der sig lidt spredt fægtning om, hvad der foregår i Ghana. Generalsekretæren fremhævede Ibis' rolle i at overvåge den rette brug af olieindtægter i Ghana, mens han kritiserede salg af fiskerirettigheder til udlændinge, der nærmest tømmer havet for fisk. Problemet er snarere illegalt fiskeri, samt at de ghanesiske fiskeres traditionelle både, som DR havde vist i oplægget til diskussionen, ikke kan yde tilfredsstillende udbytte i moderne forstand.

Debattørerne ønskede også regional markedsudvikling. Den er i gang. Aastrup Jensen så lyset i mere erhvervssamarbejde, selvom han indrømmede fejl ved tidligere tiders danske privatsektorprogrammer.

Ghana og andre afrikanske lande med tilsyneladende høj vækst, men med lavproduktivt landbrug og fiskeri, skaber ikke jobs nok til at beskæftige unge med en vis skoleuddannelse og ambitioner. Panelet talte Ghana ned i fortiden og udviste naiv tro på frihandel uden at se dilemmaerne. Det skulle have haft større viden og forståelse samt have forberedt sig bedre i stedet for at halvvrøvle.