Naomi Kleins ’chokdoktrin’-tese, at naturkatastrofer følges af udefrakommende økonomisk dominans, passer forbløffende godt på jordskælvet i Haiti og dets videre forløb. Støtte og godgørenhed er her brugt aktivt til at fremme grænseoverskridende gevinst.

Haiti oplevede et katastrofalt jordskælv for tre et halvt år siden. Der er uenighed om tallene, men sandsynligvis blev op mod 1 million husvilde, og omkring 200.000 døde. En kvart million huse og hytter samt 30.000 erhvervsbyggerier braste sammen.

Voodoo er stadig udbredt blandt Haitis fattige, men voodoo-økonomi er der ikke tale om.

Hovedkvarteret for FNs stabiliseringsmission og præsidentpaladset blev også lagt i ruiner i hovedstaden Port-au-Prince. I slummen blev forrådnede lig kastet uidentificerede ned i massegrave.

Det internationale samfund mobiliserede hurtigt nødhjælp i form af transportkorridorer, forsyninger af mad og vand, nødgeneratorer, felthospitaler og teltlejre. 

NGO'er hastede af sted. Internationale bistandsorganisationer var enige om, at Haiti, der længe havde været det fattigste land på den vestlige halvkugle, skulle genopbygges.

Massive offentlige midler blev stillet i udsigt, over tid er det blevet til milliardvis af dollar. Bill Clinton og George W. Bush indsamlede cirka 55 millioner dollar fra private kilder.

Fordi Haitis regering ansås for at være indædt korrupt og inkompetent, skulle pengene styres af udenlandske organisationer.

Og i dag…

2-300.000 mennesker lever stadig i lejre imens Clinton-Bush Haiti Fonden for et år siden bidrog med to millioner dollar til et fem-stjernet hotel, der nu er færdigbygget. IFC, Verdensbankens privatsektor-arm, har investeret over 26 millioner dollar i et Marriott Hotel. Rigmandskvarteret Pétionville er omdannet til finans- og kommercielt centrum med alle moderne faciliteter.

USAID har brugt op mod 200 millioner dollar til at bygge en industriel zone på nordkysten, men har klumret i det og har ikke fået den tilhørende havn færdig.

Tekstilproduktion er dog startet. Syerskernes disponible løn er end ikke 1,5 dollar om dagen. Nybyggeriet for de fattige står det sløjt til med. USAID har foreløbig finansieret 3000 nye huse til alt for høje enhedspriser, til glæde for entreprenørerne, og programmet vil højst bygge 15.000 i stedet for 70.000 lavindkomsthuse.

Overordnet set har donorer klovnet oven i hinanden. Ikke mere end halvdelen af de lovede midler er blevet brugt. Der har været stivhed i bevillingerne – kun penge til byggeri, ikke til at fjerne murbrokker. Indtil videre har den samlede indsats måske givet 10.000 boliger.

Rig overklasse

Kritikken rammer også ngo'erne, der er blevet fede af hjælpen. Haiti er blevet en ngo-stat, siges det. Den respektable organisation Oxfam hjælper med lovgivning, der giver frit slag for mineselskaber.

Regeringen har ikke kanaliseret mere end en procent af midlerne, men Haitis nye præsident og statsminister indbydes høfligt til at indvie de nye prestigebyggerier. Først nu sendes lidt af støtten gennem budgettet.

Slaver frigjorde Haiti fra Frankrig i 1804. Senere måtte landet gældsætte sig for at betale enorme summer i erstatning til Frankrig. Fra 1915 til 1934 blev det besat af USA, blandt andet for at inddrive gæld. Der har imidlertid altid været en rig overklasse, der i nyere tid har skaffet sig midler via narkohandel.

Voodoo er stadig udbredt blandt de fattige, men voodoo-økonomi er der ikke tale om. Når det annonceres, at ”Haiti er åbent for business”, er det ikke hekseri, men konsekvensen af en velkendt politik.