Regeringen har netop for nylig indgået forlig med Venstre, Radikale, SF og Alternativet om et nyt kommunalt udligningssystem. De velstillede kommuner skal aflevere penge til de mindre velstillede kommuner, og blandt andet bliver flygtningeudligningen halveret i forhold til det oprindelige udspil. 

Hvis vi skal have styrket den kommunale velfærd, er det afgørende, at servicerammen i den kommende kommuneaftale bliver løftet – og at sanktionerne bortfalder.

Det glæder mig, at vi nu får gjort op med, hvad vores skattekroner skal gå til, for det er ikke rimeligt, at nogle kommuner kan tælle udenlandske au pairs med, så de får tildelt flere penge på bekostning af andre kommuner. Og sådan er der flere skæve regler i det tidligere udligningssystem, der nu bliver rettet op på.

Servicerammen skal løftes

Desværre piller forliget omvendt ikke ved den samlede kommunale serviceramme. Og hvis vi skal have styrket den kommunale velfærd i hele landet, så er det naturligvis afgørende, at servicerammen i den kommende kommuneaftale bliver løftet – og at sanktionerne bortfalder.

Der ligger naturligvis også en politisk gevinst i, at forliget er bredt politisk forankret med deltagelse af de to store borgmesterpartier Socialdemokratiet og Venstre. Det vil give tryghed for kommunerne på den lange bane.

Der tilføres 6,5 milliarder kroner i statslig finansiering til kommunerne. De varige midler er dog 5,5 milliarder kroner – heraf vedrører de 3,5 milliarder kroner det ekstraordinære finansieringstilskud, som kommunerne har fået i en længere årrække og efter forhandling i de årlige kommuneaftaler. Finansieringstilskuddet bliver nu permanent, hvorfor kommunerne fremover ikke skal spekulere og være usikre på, om de får pengene, når de lægger budgetter.

Fortsat skattestop 

Kommuner, der får tab på udligningsreformen, kan hæve skatten – uden at de bliver modregnet i bloktilskuddet. Da der stadig er et skattestop på kommuneskatterne under ét, er det nødvendigt, at andre kommuner sænker skatten. Der indføres derfor en tilskudspulje til skattenedsættelser, som svarer til rammen for skattestigning, hvor staten refunderer 90 procent af provenutabet første år faldende til 75 procent i femte år. Efter seks år bortfalder kompensationen.

Med aftalen på kommunal udligning vil regeringen holde hånden under de mest trængte kommuner, og grundideen er, at serviceniveauet ikke må blive alt for forskelligt fra kommune til kommune, som tilfældet har været i de sidste mange år. Udligningsreformen er på ingen måde en gavebod, så derfor kan det være svært at se, hvem der er vinder og taber.