Da Volkswagen - efter lang tids pres fra de amerikanske myndigheder - erkendte at have installeret målere i deres biler, der systematisk underdriver forureningen fra køretøjerne, åbnedes en international skandale, der er både rystende og morsom. Med en mere og mere ophedet klimadebat verden over, er det ret provokerende, at en stor bilproducent snyder på vægten, og man må spørge sig selv, hvordan i alverden de kan tro, de kan slippe afsted med det.

Volkswagen snyder, fordi de regner med, at myndighederne tror dem på deres glatte ansigt, og det er heller ikke en urealistisk antagelse.

Et bud på en forklaring fra en lobbyistjæger: Volkswagen snyder, fordi de regner med, at myndighederne tror dem på deres glatte ansigt, og det er heller ikke en urealistisk antagelse. I USA såvel som i EU er det kutyme, at bilindustrien tages flittigt med på råd, når der skal laves regler om biler.

Det er en af grundene til, at det tog EU mere end 16 år at lave regler om bilers brændstofeffektivitet, det vil sige hvor meget de udleder per kørt kilometer. I 1996 overbeviste bilindustrien EU om, at det bedste ville være at opsætte nogle måltal, som bilindustrien så kunne bruge som frivillige pejlemærker. I de efterfølgende år sad bilindustrien i adskillige officielle rådgivningsgrupper og sikrede sig, at sagen gik i politisk tomgang, alt imens de producerede biler lukkede mere og mere ud. Først i 2012 trådte et sæt obligatoriske regler i kraft – omtrent med samme måltal som var på tegnebrættet i 1996.

Så skulle den sag jo være klaret. Men nu ruller så sagen om fupmålerne i Volkswagen- og Audi-bilerne, og spørgsmålet er, hvor mange biler i EU der er indstillet til at give lovligt små udsving, når der er blæs på udstødningen. Og der er såmænd ingen grund til at tro, det kun er VW og Audi, der snyder på vægten. EU har nemlig allerede brugt adskillige år på at tygge drøv på, hvordan man bedst måler forureningen fra biler, eftersom de nuværende metoder blev udviklet for snart et halvt århundrede siden. Der findes nyere og mere tidssvarende tilgange, men bilindustrien har hidtil haft held med den vanlige forhalingstaktik, så i øjeblikket ser det ud til, de nye regler først træder i kraft om tre år. Medmindre altså, der sker et eller andet, som udsætter det i flere år.

VW-skandalen brød ud i USA og blev udløst, da de amerikanske tilsynsmyndigheder satte VW stolen for døren og nægtede at godkende nye biler, før den tyske bilgigant lagde kortene på bordet. Det gjorde VW så, og sikke nogle kort! Og man kan så undre sig over, at de ikke for længst var lagt på bordet i EU eller i Tyskland. Men sagen er, at vi – danskere som tyskere – ikke formår at stille noget op med den måde, tingene besluttes på i Bruxelles. På det område har Kommissionen – der er den eneste institution, der kan stille et forslag om nye regler – kørt parløb med bilindustrien i årtier. Så længe dét kompleks får lov til at råde, er der ingen grund til at forvente, at vi får renere biler, eller færre biler for den sags skyld.