Der tales med store ord i nogle af parlamenterne i EU om et forslag fra EU-kommissionen.

I Østrig siger de, det "griber dybt ind i medlemslandenes lovgivningsmæssige suverænitet", mens den tyske forbundsdag taler om forsøg på traktatbrud. I Amsterdam har byrådet vedtaget en udtalelse enstemmigt, hvor der tales om "en trussel mod det lokale demokrati".

 Hvis de nye regler går igennem, kan vi regne med, at Kommissionen vil spænde ben for effektiv overvågning af udenlandske servicevirksomheder.

På overfladen er det om noget så uskyldigt som, hvordan og hvornår medlemslandene skal informere Kommissionen om nye love på serviceområdet, så EU-embedsmændene kan kigget det igennem for at se, om det strider mod reglerne i servicedirektivet. Men der er mange knaster.

Fremover skal alle lovforslag indberettes tre måneder før de vedtages, i stedet for som nu, hvor det kan ske efter vedtagelse. Det kan ændre beslutningsgangen en hel del, måske ikke mindst i byrådene, som også er omfattet af forslaget.

Løftet pegefringer til byråd

I sig selv er det også lidt foruroligende, at kommunalbestyrelser risikerer at få en løftet pegefinger fra den mægtigste institution i Europa, EU-kommissionen, om, at et eller andet de vil foretage sig inden for eksempelvis byplanlægning, vandforsyning, elforsyning eller et andet område, i embedsmændenes øjne er i strid med servicedirektivet.

Tit er der grund til at tro, at Kommissionen overdriver i sin fortolkning af dette og andre direktiver, men hvor mange byrødder vil have pondus til at holde fast og om nødvendigt tage sagen helt til EU-domstolen?

Og så er der det næste skridt. Skulle et parlament eller et byråd beslutte sig til at sidde Kommissionens instrukser overhørig og vedtage forslaget uændret, så kan Kommissionen besluttet at "pålægge" medlemslandet at annullere beslutningen. Bom.

Bolkestein-direktivet

Servicedirektivet er også kendt som Bolkestein-direktivet, og det var noget, der fik mange på gaderne for 12 år siden. Flere demonstrationer med op mod 100.000 faglige aktivister protesterede mod et lovudkast, som ville føre lukt til social dumping. Det endte med, at flere af tænderne blev trukket ud, ikke mindst at ’arbejdsmarkedslovgivning’ blev helt undtaget.

Men siden er der sket et og andet, som tyder på, at direktivet alligevel kan få en temmelig problematisk effekt, selv på arbejdsmarkedsområdet.

For bare en måned siden åbnede EU-kommissionen en klagesag mod Danmark, fordi man mener, det er i strid med servicedirektivet, at udenlandske selvstændige skal opføres i RUT-registeret – registeret som skal sikre, at der kan holdes øje med, om reglerne overholdes, også arbejdsmarkedsreglerne.

Fagbevægelsen må på banen

Så er det, vi må tænke fremad: Hvis de nye regler går igennem, så kan vi åbenbart regne med, at Kommissionen vil spænde ben for effektiv overvågning af udenlandske servicevirksomheder. Det er jo bare et pennestrøg, så er den hindring for den frie levering af tjenesteydelser væk.

I øjeblikket forhandler Rådet og et udvalg i parlamentet, og en afstemning kan være få måneder væk. Mon ikke fagbevægelsen skulle træde ind på banen og sige nej tak?