I disse dage rejser den græske regering Europa tyndt for at forhandle med lederne af eurozonen om landets gæld. Trojkaen – det vil sige EU-kommissionen, IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB) – har sat deadline til den 28. februar til at finde en løsning, ellers får Grækenland ikke det lån, landet er stillet i udsigt.

Flere medlemmer af ECB's ledelse gør det nu klart, at våbnet kan blive brugt mod Grækenland.

Yanis Varoufakis, den nye græske finansminister fra venstrefløjspartiet Syriza, har kækt svaret igen, at Grækenland ikke er interesseret i et lån, og slet ikke i et nyt nedskæringsprogram dikteret af trojkaen. En god start for en regering, som netop har lovet, at programmernes tid er ovre.

Det er også højt spil. For der skal ikke mere end et enkelt møde i ECB's ledelse til for at sende Grækenland ud i mørket.

ECB's mægtigste våben

Umiddelbart drejer forhandlingerne med trojkaen sig om lån på 22 milliarder euro fordelt over to år, og det er måske ikke noget, der skaber økonomisk kaos på den korte bane, men der er andre mulige konsekvenser af et sammenbrud i forhandlingerne end det langsigtede lån. Og ECB-ledelsen sidder allerede med fingeren på knappen. Faktisk trykkede banken knappen halvt i bund, da den onsdag den 4. februar besluttede, at græske statsobligationer ikke længere skal kunne bruges som garanti for lån. "Grønt lys til kapitalflugt", lyder en ekspertkommentar.

Trykkes knappen helt i bund ryger nødlånene til store græske banker. De har store likviditetsproblemer på grund af kapitalflugt fra Grækenland og søgte i januar om lån til at ride en svær tid igennem. Det fik de – men med besked om, at lånene kommer i små portioner. Og i princippet kan pengestrømmen stoppes på ethvert møde i bankens ledelse, som finder sted hver 14. dag.

Det hedder "Emergency Liquidity Assistance", og det er et af ECB's mægtigste våben. For hvis en storbank får likviditetsproblemer, forplanter det sig hurtigt til hele økonomien i et givet land. En trussel fra ECB om at lukke for hanen er tidligere brugt til at prakke Irland det første store lån på halsen – et lån Irland angiveligt ikke havde brug for – og til at presse Cypern til at acceptere et trojka-program.

Stop for lån til Grækenland

Flere medlemmer af ECB's ledelse gør det nu klart, at våbnet kan blive brugt mod Grækenland, herunder den finske centralbankdirektør Erkki Liikanen, som har sagt til finsk fjernsyn, at ECB "har sin egen lovgivning, som vi vil følge. Grækenlands lån udløber i slutningen af februar, og hvis der ikke er fundet en eller anden løsning, kan vi ikke fortsætte lånene".

Det er grotesk, at en gruppe nationalbankdirektører suverænt kan tage sådan en beslutning, men sådan er Den Økonomiske og Monetære Union indrettet. Og det er årsagen til, at tyske organisationer, fagforeninger, venstrefløjspartier og andre, siden 2012 har organiseret protester ved bankens hovedkvarter i Frankfurt.

Blockupy-protesterne er sat til at kulminere den 18. marts i år, og altså kun knap tre uger efter det stående ultimatum til den græske regering er udløbet. Det kunne ikke times meget bedre. Grækenland vil under alle omstændigheder stå i begivenhedernes centrum den dag i Frankfurt.