Den nye danske handelsminister, Mogens Jensen, havde end ikke siddet i den nye stol i to uger, før han meldte regeringen ind i den kreds af EU-lande, der er allermest begejstret for forhandlingerne om en frihandelsaftale med USA.

Eksporten vil stige med 1,2 procent med en moderat aftale, men kun med 0,8 med en ambitiøs aftale.

Den 16. februar bragte Financial Times et indlæg fra ni ministre fra ni forskellige lande, hvor de plæderer for en aftale, der er "så omfattende som muligt". Det skal den være, for at vi kan få så mange arbejdspladser og vækst ud af den som overhovedet muligt.

Tilhængerne bliver ikke trætte af at gentage "vækst- og arbejdspladsargumentet". Helst ser de, at det bliver deres tal, debatten kommer til at handle om, og ikke om den udfordring, aftalen udgør mod demokratiet – for eksempel forslaget om, at amerikanske virksomheder skal kunne sagsøge staten ved en international domstol, hvis der indføres lovgivning, der fører til lavere profit.

Forkerte modeller

Forestillingen om gevinsterne ved en aftale kommer primært fra en rapport, EU-Kommissionen har fået den britiske tænketank CEPR til at skrive. Den konkluderer, at set over ti år vil aftalen øge væksten med 0,5 procent.

Det er kumuleret vækst – sammenlagt – så i grunden er 0,5 procent meget lidt. Og så er der i øvrigt al mulig grund til at tage beregningerne med et kilo salt. Modelberegninger af denne art har tit vist sig at være helt forkerte.

Og når for eksempel Dansk Industri reklamerer med 15.000 arbejdspladser i Danmark som resultat af aftalen, er det så godt som grebet ud af det blå. For tre år siden sagde samme organisation, at en frihandelsaftale med Sydkorea ville føre til en tredobling af dansk eksport, men resultatet efter to år med aftalen er omkring de 10 procent.

Der er mange eksempler fra den nære fortid på, at de modeller, der anvendes, har en slags overophedet optimisme indbygget, og der er flere eksempler på jobtab som konsekvens af en handelsaftale. Så den kampagne, som blandt andet Udenrigsministeriet har kørt i mange måneder, er dårlig smag og lummer politik.

Moderat aftale er bedre

Alligevel er der nu ét interessant aspekt ved tallene for Danmark, der kan læses af en rapport, Udenrigsministeriet har bestilt hos en institution ved navn Copenhagen Economics.

De har lavet en særkørsel på Danmark ved brug af samme model som CEPR, og af rapporten fremgår det, at Danmark vil få mere ud af "en moderat aftale" end af "en ambitiøs aftale", det vil sige "omfattende aftale". Eksporten vil stige med 1,2 procent med en moderat aftale, men kun med 0,8 med en ambitiøs aftale, ligesom reallønnen vil stige et nøk mere med en moderat aftale.

Det har ikke nødvendigvis så meget med virkeligheden at gøre. Udfaldet kan blive et helt andet og sågar blive negativt. Men det giver handels- og udviklingsminister Jensen et forklaringsproblem. Den rapport, hans eget ministerium har bestilt, gør det umuligt for ham både at sige, han vil have så mange vækst- og arbejdspladser som muligt og samtidig argumentere med andre ministre for en "ambitiøs aftale".