Det kan siges med en vits: Der står en portugiser, en spanier og en græker på en bjergtop sydpå, og de har fået kontakt med gud, som de gerne vil stille et spørgsmål, der ligger dem meget på sinde. Det er et enkelt spørgsmål: "Hvor mange år vil der gå før Spanien, Portugal og Grækenlands gæld er betalt af?" 

Det er hård kost, at de penge, grækerne har lånt i de senere år, kun har gjort kort ophold i Athen, før de er blevet sendt videre til europæiske storbanker.

Gud er først lidt overrasket over at blive bedt om at levere økonomiske vurderinger, men forstår så, at det faktisk er et spørgsmål om livskvalitet, for ikke at sige liv og død. Så han svarer, at det nok drejer sig om 100 år for Portugal og 150 år for Spanien. Spanieren og portugiseren sukker dybt, og siger så "det bliver ikke i vores levetid". Grækeren derimod har slet ikke fået svar og siger behersket, men insisterende: "Hvad så med Grækenland?" Der er en kunstpause, indtil Gud lidt slæbende og træt siger: "Det bliver vist ikke i min levetid".

Særlov

Den seneste måned har været dramatisk for den græske regering. Kun via en særlov, som giver regeringen mulighed for at trække penge midlertidigt ud af statslige institutioner og virksomheder, har det været muligt at betale renter og afdrag på udlandsgælden. Og midt i maj reddede grækerne en grim situation med en betaling på cirka fem milliarder kroner til Den Internationale Valutafond (IMF) ved at få grønt lys til at bruge nogle midler fra en særpulje i selvsamme IMF. Grækerne må bruge dejskraber for at skaffe resterne til at honorere kreditorernes krav om fuld betaling til tiden.

Kravet om punktlig afregning accepterede den græske regering i slutningen af februar for at bane vejen for et lån fra EU (eurogruppen og Den Europæiske Centralbank, ECB). Siden er grækerne blevet jagtet rundt i manegen, mens de har prøvet at redde sig et lån på cirka 50 milliarder kroner.

I skrivende stund er det ikke lykkedes at få grønt lyst, men selv hvis grækerne får pengene på betingelser, der er til at leve med, må man spørge sig selv, hvor stor fornøjelsen egentlig bliver, eller måske snarere hvor langvarig.

De fattigste betaler

Ifølge en tabel lavet af den amerikanske avis Wall Street Journal, som opdateres løbende, holder de 50 milliarder til en gang i midten af juli, og så skal der nye penge på bordet. I alt skal grækerne betale yderligere 150 milliarder kroner tilbage resten af året. Det skal sammenlignes med samlede offentlige udgifter på omtrent 600 milliarder kroner årligt efter en periode på fem år med brat fald.

Det er provokerende, at de fattigste i Grækenland betaler den største pris for andres fejl, og det er hård kost, at de penge, grækerne har lånt i de senere år, kun har gjort kort ophold i Athen, før de er blevet sendt videre til europæiske storbanker, fortrinsvis i Frankrig og Tyskland.

Men hvis det ikke er nok til at rejse kravet om en ny ordning for Grækenland, så kan lidt realitetssans måske hjælpe: På mellemlang sigt er det simpelthen umuligt for grækerne at betale.